PUMPEHUSET og All Things Live Præsenterer
Lous and The Yakuza

Koncerten er desværre aflyst. Billetkøbere modtager direkte besked og automatisk refundering fra Ticketmaster.

Den fremadstormende congolesisk-belgiske sangerinde spiller sin første danske koncert til næste år, når hun besøger Pumpehuset 16. marts.

Med sin debutsingle ”Dilemme”, der udkom sidste år, fangede Lous and The Yakuza alles opmærksomhed. Singlen indtog også P3’s æter som Ugens Uundgåelige samme efterår, og siden da har Lous and The Yakuza fulgt op med yderligere fire singler, der som deres forgænger, viser hendes flair for betagende og alsidige popsange. Lous and The Yakuza væver ubesværet et subtilt sortiment af stilarter sammen i sin musik - fra minimalistisk R&B over melodisk trap til nuanceret pop sunget på fransk med lige store dele af klassisk elegance og moderne swagger.

Lous and The Yakuza, hvis borgerlige navn lyder Marie Pierra-Kakoma, er født i Congo og har skrevet sange siden hun var barn. Hun har siden boet i Rwanda og Belgien, som hun anno 2020 i en alder af 23 år nu er bosat i.
Pierra-Kakoma fletter kontrasterne fra sin opvækst ind i sine sange, som indeholder en særlig emotionel rigdom, der har afsæt i de emner den unge sangerinde har på hjerte. 16. oktober udgiver Lous and The Yakuza sit debutalbum Gore. På Gore tager Lous and The Yakuza de stilistiske skift og nuancer fra singlerne med sig og albummet forventes at hylde hendes styrke for diversitet.  “I’d say my album is extremely wide in terms of subject, intensity, feelings, and messages. All my songs are brutally different and similar at the same time, because it is my brain, heart, and soul that wrote it all.”

Lous and The Yakuza skulle have spillet på årets Roskilde Festival, men nu kan danske fans glæde sig til at opleve den congolesisk-belgisk sangerinde første koncert på dansk jord, når hun indtager Pumpehuset til marts.
Tirsdag
16. mar 2021
dørene åbner
19.00
Showet starter
20.00
Pris
185 Kr. + gebyr
?>