PUMPEHUSET Præsenterer
Loud & Heavy - BODYSLAM! Wrestling

Oplev den vanvittige stemning, når der er øl i hanerne og action i ringen, ringside til Skandinaviens vildeste wrestling-show!

Når BODYSLAM! vender tilbage til Pumpehuset lørdag 24. februar, er der ingen tvivl: Folk er falske, wrestling er ægte!

Underholdningsvold i topklasse er en selvfølge, når BODYSLAM-sagaen fortsætter. Udover favoritter såsom superatleten Carlos Zamora, det festglade tag team RandersPagne, fashion ikonerne Easy Loverz og den elskelige underdog Toby Zane, er også de forkastelige BODYSLAM! Tag Team Champions Hunyadi Tamás og Robert Star samt den paranoide plattenslager Peter Olisander i huset.

For at det ikke skal være løgn, har vi en meget sjælden chance for at se amerikanske Jordan Oliver, der oftest slår sine folder i det internationalt anerkendte Game Changer Wrestling, live i ringen 24. februar når han for første gang sætter sine ben på skandinavisk jord.

Wrestling er helt sit eget, og BODYSLAM! har etableret sig som det fremmeste forbund indenfor pseudo-sporten i Skandinavien. Det i takt med at genren vinder mere og mere indpas i det kulturelle landskab. Det store kørekort i øretæver engros kommer frem når den overdrevne action og de karikerede karakterer går helt over gevind i jagten på guld og personlige opgør.

Dørene åbner kl. 19 og vi hopper ud fra toprebet med første kamp kl. 20.

Lørdag
24. feb 2024
dørene åbner
19.00
Showet starter
20.00
Pris inkl. gebyr
245 Kr.
?>