PUMPEHUSET og PDH Præsenterer
Livløs

OBS! Showet er rykket til den 16. april 2021, og forsalgsbilletter købt til d. 9. september gælder fortsat til den nye dato. 

Grib natten og drag med på LIVLØS’ efterårstour i 2020! Det fremadstormende melodødsorkester barsler nyt, og har det seneste års tid skrevet og færdiggjort deres 2. album, der følger op på debutalbummet ”INTO BEYOND” fra 2018. Som indledning på det næste kapitel, vil der blive kræset om det danske publikum i form af denne efterårstour. En tour indeholdende eksklusive headliner shows, der lægger vejen forbi nogle af landets største byer.

LIVLØS udtaler: ”Det kribler i de livløse fingre for at komme ud at spille, og kysse på jer alle sammen! Og med et 2020, der indtil videre har været lidt af en kælling, håber vi at I er sultne. For det er vi! Forvent lange sæts, forbudte trin, lækker produktion og ikke mindst – ny musik! Vi glæder os til at se jer til tre mægtige aftener i metallens tegn!”

Med som special guest er ingen ringere end de københavnske sumprotter i Dirt Forge, og derudover gemmer hvert show på sine egne lækre overraskelser. Siden sin dannelse i 2014, har LIVLØS hurtigt gjort sig bemærket med deres energiske og medrivende liveoptrædener, velrenommerede udgivelser, og koncerter på bl.a. COPENHELL, EUROSONIC og SPOT FESTIVAL. Effektivt og stilsikkert har LIVLØS bevist, hvorfor de hører til blandt landets mest lovende metalbands.
Onsdag
9. sep 2020
dørene åbner
19.00
Showet starter
20.00
Pris
115 Kr. + gebyr
?>