PUMPEHUSET og Birdseye Agency Præsenterer
Liima

Fri entré til efterfest fra kl. 23.30.


Med den dugfriske udgivelse 1982 tager dansk-finske Liima på nordisk turné, der bringer dem forbi Pumpehuset, hvor de vil iklæde den gamle kransal deres legesyge artpop og tunge synth-univers. Koncerten præsenteres i samarbejde med CPH:DOX, og vil have en visuel dimension i form af den estiske kunstner Alyona Movko, som Liima ofte samarbejder med.


Liima består af samtlige tre Efterklang-medlemmer, Rasmus Stolberg, Casper Clausen og Mads Brauer, samt den finske trommeslager Tatu Rönkkö. Sammen debuterede de som Liima med det roste ii-album fra 2016, og med den nyligt udgivne 1982 fastnagler Liima deres position som mestre udi blandingen mellem fremragende popsange og eksperimenterende lydbilleder.


Albummet er produceret af Chris Taylor fra Grizzly Bear, og er et musikalsk og tematisk tilbageblik på året 1982, hvor Time Magazine kårede en computer til “årets menneske”. På albummet sætter bandet spørgsmålstegn ved identitet og vores egen placering af os selv i historien - albummet er lige så meget eksistentielt undersøgende og fremadskuende, som det er nostalgisk og reflekterende.


Ligesom forgængeren ii blev 1982 skrevet under fire kortvarige og intense arbejdsophold. Første ophold var i januar 2016 - før debuten overhovedet var udgivet – på The London Edition, hvor bandet skrev musik i en klub i hotellets kælder. Nogle gange overværede mindre grupper processen, lidt ligesom PJ Harvey arbejdede, da The Hope Six Demolition Project blev til på Somerset House i London.


1982 har fået anmeldere verden over til at kvittere med noget nær topkarakter og herhjemme skrev Gaffa, at det var “en rendyrket fornøjelse at lægge øre til så fornemt eksekverede sange” mens de smed 5/6 stjerner efter albummet. Politiken gav ligeledes 5/6 og beskrev 1982 som “et spændstigt og livligt bekendtskab”.


Support: Peach
Peach​ ​udgav​ ​den​ ​11.​ ​december​ ​albummet​ ​Bleach,​ ​anden​ ​del​ ​af​ ​påbegyndt​ ​trilogi​.​ Førstesinglen​ ​og​ ​musikvideoen​ ​til​ ​“Cool​ ​Kids”​ ​tager​ ​livtag​ ​med​ ​den​ ​stigende konformitet​ ​i​ ​vores​ ​samfund.​ ​Peach​ ​er​ ​et​ ​politisk​ ​projekt​ ​af​ ​Peter​ ​Petra​ ​Skibsted​ ​​om

kønskategorier​ ​der​ ​fastlåser​ ​følelseslivet;​ ​om​ ​et​ ​samfund​ ​der​ ​ignorerer​ ​egne​ ​problemer,​ ​men peger​ ​på​ ​andres;​ ​om​ ​hvordan​ ​man​ ​nemt​ ​kan​ ​falde​ ​udenfor​ ​de​ ​etablerede​ ​sociale fællesskaber. Lyt​ ​til​ ​“Cool​ ​Kids”​ ​her.
Fredag
16. mar 2018
dørene åbner
20.00
Showet starter
21.00
Pris
160 Kr. + gebyr
?>