Legenden, “teacheren” og en af de mest respekterede navne i hiphopkulturen er tilbage den 19. juni, når han sammen med sin søn DJ Predator Prime går på scenen i Pumpehuset med sit super energiske liveshow fyldt med hiphopklassikere og bangers.
Lawrence Parker er bedre kendt som den amerikanske raplegende KRS-One fra The Bronx, New York City. KRS-One var en del af gruppen Boogie Down Productions, som han startede med DJ Scott La Rock i midten af firserne. Efter udgivelse af gruppens debutalbum “Criminal Minded”, blev Scott La Rock desværre skudt, men KRS-One fortsatte karrieren som soloartist.
KRS-One er politisk aktiv og har bl.a. startet Stop the Violence Movement. KRS som står for “Knowledge Reigning Supreme” er blevet kaldt “conscience of Hip Hop” (Rolling Stone), “the greatest live emcee ever” (The Source), the “spokesperson for Hip Hop” (Wall Street Journal), “master teacher” (Zulu Nation) samt “the son of Hip Hop” (Kool DJ Herc).
Support kommer fra Canadiske Skratch Bastid, der spiller sin første koncert i Danmark. Skratch Bastid er DJ og producer, har vundet flere DJ konkurrencer, turnerer verden rundt og er ambassadør for Red Bulls årlige Thre3style DJ konkurrence.
Glæd dig til et eksplosivt liveshow med den levende legende KRS-One og Skratch Bastid.
Denne koncert skulle oprindeligt være afholdt den 12. juni 2019. Billetter købt til den 12. juni gælder også til koncerten den 19. juni 2019.