For børne- og ungdomskoncerten klik her.
Med en Steppeulv Pris i bagagen for Bedste Danske Livenavn tager Klumben & Raske Penge og deres band 80'erne igen på tour i foråret. Med sig har de den fremadstormende TopGunn der barsler med sit helt eget materiale her i foråret.
Efter den dundrende succes på årets Roskilde Festival med 5 og 6 stjernede anmeldelser og en udsolgt efterårstour tager dancehallkongerne på tour i foråret på de steder der ikke fik glæden af deres energiske show i efteråret. Med sig live har Klumben, TopGunn & Raske Penge deres backupband ”80ʼerne” der mestrer den digitale dancehallsound til perfektion.
Forvent en hæsblæsende kavalkade af de store hits i nye indpakninger og helt frisk materiale der aldrig er spillet for publikum før.