PUMPEHUSET Præsenterer
King Krule
Kill J

KONCERTEN ER UDSOLGT – FOR VENTELISTE KLIK HER.


Den engelske sanger Archy Marshal – bedre kendt under hans kunstnernavn King Krule – har med sin særegne dybe og intense stemme og hans åbenlyse talent for sangskrivning bjergtaget medier i Danmark og hjemlandet, siden han i 2010 som kun 19-årig begyndte at skrive og udgive sin musik. Hans tekster beskriver i høj grad en hektisk og problemfyldt barndom med mentale sygdomme hos både ham selv og hans forældre, og hans produktioner er da også både komplekse og støjende men samtidig enormt drømmende og poppede.
Han har udgivet adskillige EP’er, og hans debutalbum ’6 Feet Beneath The Moon’ udkom i 2013, hvor det gik ind på album top20 i Danmark, og desuden blev rost til skyerne:

Nogle vil måske sige, at King Krule er ualmindeligt moden af sin alder. Men det er omvendt. Han er en temmelig ung mand som alle andre. Han har blot evnerne til musikalsk og litterært at udtrykke, hvad der farer igennem en 19-årigs centralnervesystem.
Resultatet er blottet ængstelighed og selvsikker voldsomhed i samme bevægelse. Unikt og helt overlegent.
Politiken, Simon Lund

Der er fløjlsbløde og grynede teksturer i produktionen, mens Archy Marshall ubekymret shuffler rundt med byggesten fra singer/songwriting, triphop, dupstep, post-punk og 50'er-croon. 6 Feet Beneath The Moon besidder en rød tråd, som danner en smuk ramme om Marshalls dragende stream-of-consciousness-fortællinger, der allerede i første hug synes himmellangt oppe.
GAFFA, Peter Ramsdal

King Krule måtte grundet uforudsete planlægningsproblemer aflyse sin planlagte optræden på Roskilde Festival i 2013, så det er med ekstra stor glæde, at vi endelig kan byde dette engelske stor-talent velkommen til Danmark.
Fredag
11. apr 2014
dørene åbner
20.00
Showet starter
21.00
Pris
200 Kr. + gebyr
Kill J
Placeholder image
?>