PUMPEHUSET og Killtown Bookings Præsenterer
Killtown Deathfest warm up: Coffins + Undergang

OBS! Har du allerede billet til festivalen Killtown Deathfest, kan du vise din festivalbillet i døren og få entréen til 100 kr.


Som opvarmning til den genopståede og udsolgte Killtown Deathfest, præsenterer Pumpehuset og Killtown Bookings et eksklusivt show med det japanske doom-death band Coffins med support fra Københavns dødsyndlinge Undergang d. 16. august. Byhaven indsvøbes allerede i metallisk råddenskab fra eftermiddagen, hvor svenskerne Bastard Grave og Ultra Silvam spiller koncerter med fri entré.

Japanske Coffins har efterhånden mange år på bagen med et hav af split-udgivelser og i alt fire fuldlængde albums i metalrygsækken. Coffins bevæger sig i den obskure ende af dødsmetalskalaen med en møgbeskidt produceret primitiv death metal, der drager lytteren ind i mørket med banale, langsomme, fængende riffs og gurglende tung vokal.

Første band på scenen i Sort Sal er et af de mest velkendte dødsmetalbands på den danske undergrundsscene, Undergang. De lokale dødshelte udgav sidste år albummet ’Misantropologi’, hvorpå Undergang beviser at der bogstaveligt talt er noget om Shakespeare’s over 400 år gamle postulat om, at der er noget råddent i Danmarks rige. Med gennemrådne, nedstemte guitarriffs og David Mikkelsens grotesk dybe growl, er der lagt i ovnen til en heftig halsbrækkende opvarmning.

 
Torsdag
16. aug 2018
dørene åbner
20.30
Showet starter
21.00
Pris
150/100 Kr. + gebyr
?>