PUMPEHUSET og Smash!Bang!Pow! Præsenterer
Kevin Morby

Pumpehuset bliver indhyllet i amerikansk indierock og folkrock fra øverste hylde, når den albumaktuelle singer/songwriter Kevin Morby gæster København 24. august.


Kevin Morby har ikke set sig tilbage, siden han udgav solodebuten ‘Harlem River’ i 2013. I alt seks soloplader er det blevet til, blandt andet de anmelderroste plader ‘Singing Saw’, ‘Still Life’, ‘City Music’ og ‘Oh My God’, og 13. maj udkommer det syvende album, ‘This Is A Photograph’. ‘Singing Saw’- og ‘Oh My God’-produceren Sam Cohen vender tilbage på ‘This Is A Photograph’, der byder på blodig, triumferende americana.


Hvert Kevin Morby-album fungerer som et kærlighedsbrev – råt for usødet – til de steder, Morby lever. Hvor de første fire plader har afsæt i New York og på den amerikanske vestkyst, flyttede Bob Dylan-forkynderen Morby i 2017 tilbage til hjemstavnen Kansas City, der har ageret kanvas for de seneste udspil, lofi-gospel-mesterværket ‘Oh My God’ og det soniske landskabsakvarel ‘Sundowner’.


Fælles for Kevin Morbys roadtrip af et bagkatalog er et grænseløst frihedsideal og en melankolsk grundstemning, der summer, sprudler og knopskyder. Indierockbaggrunden fra bands som Woods og The Babies skinner igennem, rocklyden er lige så cool, som den er prunkløs, og hvis man vil opleve alt det bedste fra Lou Reed, Bob Dylan og Leonard Cohen samlet ét sted, baby, Morby is your man.

Onsdag
24. aug 2022
dørene åbner
20.00
Showet starter
21.00
Pris
300 Kr. + gebyr
?>