PUMPEHUSET og ACB Music Præsenterer
Júníus Meyvant

Júníus Meyvant har annonceret detaljerne for sin omfangsrige europæiske tour, der finder sted i foråret 2019. Den danske del af turnéen består af koncerter på hhv. Pumpehuset i København lørdag d. 16. februar og Train i Aarhus onsdag d. 20. februar.

Júníus Meyvant medbringer til disse koncerter 7-personers band (herunder en hornsektion) og spiller i høj grad sangene fra det nye album ’Across The Borders’, der udkommer 9. november via det uafhængige islandske pladeselskab Record Records. 

Det nye album er optaget i det legendariske Hljóðriti Studio i udkanten af Reykjavikog er optaget og mixet af Guðmundur Kristinn Jónsson (Ásgeir, Erlend Oye, Hjálmar). Det velorkestrerede album omfavner en bred palette af lyde og er et overflødighedshorn af soulede og forførende melodier. Igennem albummets 11 numre fremstår en naturlig varme bag Júníus Meyvants usammenlignelige vokal – og der spædes kun til denne stemning med en fuld stryger- og blæsersektion som maler et tapet af salig vellyd.




Med ’Across The Borders’ er skabt et album, der igen manifesterer Júníus Meyvants ekspertise ud i denne særegne form for freaky-folk pop.

Support: Axel Flóvent
Islandsk fødte Axel Flóvent opnåede stor succes i starten af 2016 efter udgivelsen af den imponerende Forest Fires EP som blev fulgt op af 2017-udgivelsen Quiet Eyes EP. Flovent er født og opvokset i fiskerbyen Husavik (med en samlet population på blot 2.000), og hans ydmyge baggrund har i dén grad formet hans skrøbelige men dog kraftfulde sangskrivning som det høres på den splinternye EP Youthful Hearts.

Youthful Hearts udkom i oktober og er en samling af sange om den første kærlighed og følelsen af isolation når netop dén kærlighed udebliver. Flovent er i dag bosat i Brighton efter 18 måneder i Holland, og denne nye livsstil og mentalitet kan i dén grad høres på EP’en.

Lørdag
16. feb 2019
dørene åbner
20.00
Showet starter
21.00
Pris
240 Kr. + gebyr
?>