PUMPEHUSET Præsenterer
Job For A Cowboy

Lineuppet til dette års Bonecrusher Fest består af amerikanske Job For A Cowboy, canadiske Beneath The Massacre og tyske War From A Harlots Mouth. Supporten leveres af Gorod, As They Burn og Make Them Suffer.

Dermed er der lagt i ovnen til en moderne death metal aften, hvor metalfans for alvor får mulighed for at moshe igennem.

JFAC udgav i april deres tredje fuldlængde album ”Demonocracy”, og beviste så sent som i oktober på KB18, at de leverer en stram og intens liveperformance, hvorfor de også har opbygget sig en solid fanbase i Danmark.

Hovedsupport denne aften byder på en opvisning i teknisk death metal fra Beneath The Massacre, samt tyske War From A Harlots Mouth, der efterhånden er et veletableret navn på den moderne metalscene og har turneret massivt i Europa siden deres debutalbum i 2007.

Fra Blastbeast.dk:

"Vi er derfor stolte af at kunne præsentere “Bone Crusher Fest 2013″ – et brag af en aften i selskab med Job For A Cowboy, Beneath The Massacre, War From A Harlots Mouth, Gorod, As They Burn og Make Them Suffer i Pumpehuset d. 29. Marts 2013!

Main-supporten kommer nemlig fra ingen ringere end det tyske mathcore band War From A Harlots Mouth og det canadisk tech-død band fra Beneath The Massacre, der begge har udgivet nye, anbefalelsesværdige albums i 2012!

Derudover kommer Gorod, As They Burn og Make Them Suffer også, så ingen grund til at blive hjemme på røven, når vi ka mødes i pitten til en festlig aften uden sidestykke!

Sidste gang Job For A Cowboy var i Danmark, var som special guests til Dying Fetus på KB18, og her rev de scenen, salen og alle de fremmødte rundt, med en skarpt drejet koncert både målrettet til klassiske dødsmetalfans og fans af nyere, moderne metal.

De har for tidligere i år udgivet pladen “Demonocracy”, der fik 4,5/5 mulige stjerner her på siden og hermed også endte på min 8. plads for bedste internationale album fra 2012! Der vil være smukke Blastbeast-dj’s, der spiller sprød metal før, mellem og efter koncerterne, så kom og hæng ud med os! Det bliver heftigt!

Læs mere om koncerten hos Blastbeast
Fredag
29. mar 2013
dørene åbner
19.00
Showet starter
19.30
Pris
150 Kr. + gebyr
?>