PUMPEHUSET og Live Nation Præsenterer
Jesse Malin
Don Dilego + Trapper Schoepp

Amerikanske Jesse Malin, der i mange år gjorde sig i både hardcore- og glampunk, udviklede sig i 00’erne til at være en suveræn kunstner inden for klassisk forankret rootsrock-singer/songwriting, som fortsat er den retning, han forfølger den dag i dag. Jesse Malin er albumaktuel med “New York Before The War” og rammer Pumpehusets scene d. 29. februar. 


Jesse Malin blev allerede som 11-12-årig frontmand i hardcore/punk-bandet Heart Attack, der i start-80’erne nåede at udgive et par ep’er og fuldlængder, inden gruppen gik i opløsning i 1984.

Herefter fulgte nogle lettere rodede år New Yorkerens karriere, hvor Malin arbejdede på alskens vidt forskellige projekter, inden han i 1991 var med til at danne glam/punk-bandet D Generation, der op igennem 90’erne nåede at udgive tre stærkt anmelderroste albums. Bandet trak stikket i 1999, men blev gendannet så sent som i 2011 med henblik på at give koncerter.

På egen hånd besluttede Malin i starten af det nye årtusinde at forfølge et nyt og anderledes udtryk – som fan af navne som Neil Young og Tom Waits stod den pludselig på klassisk forankret rootsrock-singer/songwriting. Allieret med vennen Ryan Adams i producerstolen gik han i studiet og indspillede sit solo-debutalbum “The Fine Art of Self Destruction”, der ledsaget af uforbeholdent lovprisende anmeldelser udkom i 2002.

Siden har Malin ikke set sig tilbage; yderligere fire studiealbum samt et live-album er det foreløbig blevet til, og i foråret udkom albummet “New York Before The War”.
Mandag
29. feb 2016
dørene åbner
19.00
Showet starter
20.00
Pris
165 Kr. + gebyr
Don Dilego
Placeholder image
Trapper Schoepp
Placeholder image
?>