PUMPEHUSET Præsenterer
Ibrahim Electric

Den fandenivoldske danske trio Ibrahim Electric har i løbet af de senere år markeret sig, som et af de mest originale og populære orkestre på den europæiske musikscene. Deres energiske, udadvendte og til tider provokerende musik har henrykket folk overalt, hvor de er kommet frem.

Ibrahim Electric har spillet succesfulde koncerter på klubber og festivaler i omkring 25 forskellige lande, lige fra Shanghai til Vancouver, fra Monte-Carlo til Moskva og til april også København og Pumpehuset.

De tre musikmagere fra Ibrahim Electricer udgav efter lang tids forskning deres nye projekt ”Isle Of Men” sidste år, efter  de i en længere periode havde forskanset sig på en hemmelig og meget isoleret ø. Kontrollerede eksperimenter er blevet foretaget med en nøje udvalgt frivillig og resultatet er over al forventning. 10 nye liv, 10 nye historier og 10 nye sange har set dagens lys.

  1. Appman: Legenden om væsenet der er halvt menneske, halvt smartphone er nu en realitet.

  2. Handyman: Et velmenende og meget hjælpsomt menneske, som vi nu alle kan have indenfor en armslængde.

  3. Reversoman: Alt er bagfra, alt er gud!

  4. Caveman: Med en utrolig gennemslagskraft har denne figur hurtigt gjort sig meget synlig i de danske grotter.

  5. Partyman: Et must for enhver festlig begivenhed.

  6. Rainman: Han er genial når det regner.

  7. Runningman: Stram, viril og meget menneskelig.

  8. Superman: Brune øjne, bløde kurver, han synes ikke noget problem er for lille til at blive lyttet til.

  9. Machoman: Hvem kan – Machoman.

  10. Boogeyman: Nu bliver det først rigtigt uhyggeligt.


Ibrahim Electric består af  tre store kapaciteter fra den danske musikscene: Guitarist Niclas Knudsen, trommeslager Stefan Pasborg og Hammond-organist Jeppe Tuxen. Alle har de skabt sig et navn på den danske og internationale musikscene, både i egne projekter og som ”side men” hos forskellige kunstnere i ind- og udland.
Torsdag
11. apr 2013
dørene åbner
20:00
Showet starter
21:00
Pris
140 Kr. + gebyr
?>