HVOB

Glæd dig til at blive lullet i elektronisk trance, når den østrigske duo HVOB indtager Pumpehuset fredag 18. november.

Den østrigske duo HVOB har siden deres debut 2012 markeret sig som et af de mest interessante elektroniske navne i Europa. HVOBs (Her Voice Over Boys) fængende og elektroniske musik er blevet kendt for at kunne forvandle ethvert rum til et dansegulv. Duoen består af Anna Müller, der komponerer, producerer og står for den hypnotiske vokal, og Paul Wallner, der lægger sidste hånd på værkerne i sit studie i Wien. Albummet ROCCO fra 2019 bragte dem på udsolgte turnéer i både Amerika, Australien, Afrika, Asien og Europa, samt festivalscener på Burning Man, Fuji Rock Japan, Sonar i Barcelona, Clockenflap i Hong Kong og Fusion Festival.

I 2022 er de endelig tilbage med deres nye album TOO – en både vred, følsom og resolut skildring af en generations søgen efter meningen med livet. Albummet udforsker ekstremer i både koncept, indhold og lyd, og er allerede blevet taget varmt imod af fans verden over. Til efteråret kan danske fans glæde sig til at blive suget ind i HVOBs vakum, når de forvandler Pumpehuset til ét stort dansegulv fredag 18. november.