PUMPEHUSET Præsenterer
The Hard Way + Dom & Roland

Køb kombibillet til alle Pumpehusets D'n'B efterårsshows her og spar 150 kr.



Pumpen bliver ramt af et hollandsk basgodstog fra helvede, når den brutale sammensmeltning af de 3 dj’s Limewax, Bong-Ra og Thrasher går på scenen med et benhårdt mix af drum’n’bass og breakcore som konstellationen The Hard Way!

Bandet startede sidste år som et tourkoncept skabt af de tre hollændere, men har siden hen udviklet sig til et vedvarende musikprojekt og i år udgav de så deres selvbetitlede debutalbum på Thrasher eget label PRSPCT. Siden da har The Hard Way skåret clubs i småstykker over hele Europa med et live set, hvor de skider højt på alle genrebetegnelser og blander drum’n’bass, hardcore, metal, jungle og alt derimellem i en hidsig industrial-cocktail.

Med på korstoget er også britiske Dom & Roland, som har været en del af drum’n’bass og techstep scene siden midthalvfemserne og er signet på kunstneren Goldie’s legendariske label Metalheadz.

Dom & Roland, der i øvrigt referer til det borgerlige navn Dominic Angas og hans Roland sampler, er en af de mest respekterede drum’n’bass djs/producere på undergrundsscenen, og han er eftersigende selv stolt af aldrig at have produceret nogle DnB pophits. Dom har altid været garant for noget af det mest ekstreme og eksperimenterende Drum’n’bass og er stadig topaktuel, senest med singlerne Unofficial JAH og Outta Endz.

Forvent at blive ramt i ansigtet af en tonstung industrial-muggert, for dette show bliver et af de hårdeste i Pumpen dette efterår!
Lørdag
25. okt 2014
dørene åbner
22.00
Showet starter
23.00
Pris
80 Kr. + gebyr
?>