Denne koncert er udsat til den 24. februar 2021 pga. myndighedernes nedlukning af koncertaktiviteter i Region Hovedstaden. Billetkøbere modtager direkte besked fra Billetto.
Danske H.E.R.O. leverer rock med internationalt snit i Pumpehuset den 16. december.
H.E.R.O manifesterede sig i den danske rock-kulisse og på radiobølgerne med nummeret Superpowers tilbage i 2014.
Siden har de været på arena tour med Dizzy Mizz Lizzy og på blot et års tid, har Christoffer, Anders, Søren og Johan været på Japan-tour med guitar-helten Slash, spillet deres første headliner-shows i både Japan og Danmark, og nu også udgivet hele to plader. Rocktrioens lyd har for længst bredt sig ud over den danske rockscenes grænser, og H.E.R.O. oplever stor interesse internationalt.
H.E.R.O. lagde Japan ned på et splitsekund, men den danske trio hviler ikke på laurbærene – mindre end et år efter, er de klar til at indtage resten af verden med nyt album. På debuten ‘HUMANIC’ fra 2019, markerede de sig med en frygtløs kombination af catchy pop og hård rock, men på opfølgeren ‘BAD BLOOD’ har trioen skruet endnu højere op for begge, og rock-pedalen er nu trådt helt i bund henover fængende pop-melodier.