PUMPEHUSET og Beatbox Entertainment Præsenterer
H.E.A.T

H.E.A.T. er en hard rock-supergruppe som blev dannet tilbage i 2007 med medlemmer fra de to bands Dream og Trading Fate. H.E.A.T. lagde stærkt ud med at spille opvarmningskoncert for mastodonter som Toto, Thin Lizzy og Alice Cooper, og de udgav et selvbetitlet debutalbum i 2008. Bandet placerede sig efterfølgende hurtigt i rockelskeres hjerter med en lyd af melodisk rock fra 1980’erne, som Whitesnake og Scorpions, men i en nutidig, moderne og ungdommelig indpakning.

2009 blev året, hvor H.E.A.T. for alvor slog igennem. Først var gruppen på en fem uger lang europaturné med det tyske powerrockband Erdguy. Samme år blev de finalist til at blive det svenske bidrag til Eurovision i Moskva med sangen ”1000 Miles”. De endte desværre ikke med at prøve kræfter med melodi grand prix, men sangen blev et kæmpe radiohit i Sverige, og året efter udgav gruppen deres andet album Freedom Rock. Efterfølgende gik forsanger Kenny Leckremo ud af bandet. Han blev erstattet af Erik Grönwall, der vandt den svenske sangkonkurrence Idol i 2009. Med Grönwall bag mikrofonen udgav H.E.A.T. de to album Address The Nation i 2012 og Tearing Down The Walls i 2014. Især singlen ”Living On The Run” blev verdenskendt, og H.E.A.T. turnerede heftigt rundt i både Europa og Asien.

H.E.A.T. er kendt for at komme helt ud over scenekanten med et energisk sceneshow, når de spiller deres catchy firser-inspirerede hard rock. Der er altså lagt op til et brag af et show, når de gæster Pumpehuset til oktober.
Mandag
30. okt 2017
dørene åbner
19.00
Showet starter
20.00
Pris
160 Kr. + gebyr
?>