PUMPEHUSET og Scratch Copenhagen Præsenterer
GZA / The Genius - ekstrakoncert

GZA giver ekstrakoncert den 9. marts.

GZA besøger Pumpehuset med sit kultalbum Liquid Swords fra 1995, samt Wu-Tang-klassikere og andet solomateriale. Albummet Liquid Swords blev produceret af Wu-Tang-generalen RZA, som er en af verdens bedste hiphopproducere, og gæstes af samtlige af de øvrige Wu-Tang medlemmer. Albummet anses som det bedste soloalbum nogensinde udgivet af et medlem fra Wu-Tang Clan kollektivet!

Allerede i 80’erne havde GZA en gruppe sammen medOl'Dirty Bastard & RZA som hed ”All In Together Now”. Det var dog først i 1992 at RZA dannede Wu-Tang. Gruppen indspillede deres første album og udgav året efter det legendariske debutalbum Enter The Wu-Tang (36 Chambers). Til koncerten i Pumpehuset kommer vi med stor sandsynlighed også til at høre materiale fra GZA’s kommende album Dark Matter, som bliver hans 7. soloalbum, og som er planlagt til at blive udgivet i starten af 2019.

Det seneste stykke tid er GZA begyndt at lave forelæsninger på Harvard University og på diverse skoler i sin hjemby New York for at inspirere elever til større interessere for det mere naturvidenskabelige. GZA er endda aktuel med en ny tv-serie på Netflix som hedder Liquid Science. I serien rejser GZA jorden rundt og mødes med diverse forskere for at tale om hvordan moderne videnskab har ændret vores liv.

Vi ser frem til en endnu legendarisk aften med geniet GZA.
Lørdag
9. mar 2019
dørene åbner
20.00
Showet starter
21.00
Pris inkl. gebyr
320 Kr.
?>