PUMPEHUSET og SoulKitchen Præsenterer
Ghost-Note

Der er en ultra-groovy, jazzet hiphop-funky fest i vente den 30. oktober, når Ghost-Note spiller koncert i Pumpehuset.

Ghost-Note er ledet af percussion-duoen fra verdensberømte Snarky Puppy og byder på en eksplosion af lyd. Bandet er fyldt med next-level-musikere, der har spillet med alle fra Prince over Snoop Dogg til Kendrick Lamar, Toto og Herbie Hancock – ingen smalle steder på deres cv. Ghost-Note skubber funken ind i fremtiden og bygger ubesværet videre på det musikalske fundament, som pionere som James Brown og Sly & The Family Stone har grundlagt, mens de også iblander lidt afrobeat, hiphop, psychedelia, world folklore og listen fortsætter nærmest i det uendelige.

Med udgivelsen af 2018-albummet Swagism gjorde Ghost-Note der mission klar for enhver: Rytmerne er stjernen i bandets ellers vilde og fuldfede lyd. Albummet tiltrak ligeledes gæsteoptrædener fra Kamasi Washington, Karl Denson, Bobby Sparks og Nigel Hall og viste i den grad, deres imponerende evne til at omforme og forstærke lydudtryk.

På frygtløs vis omsætter bandet deres dybe studielyd til en eventyrlig oplevelse, når de spiller live. Deres performance er uden sidestykke og totalt ’in your face’ og man kan virkelig mærke bandets jazz-rødder.

Til koncerten i Pumpehuset får Ghost-Note desuden besøg af en af verdens bedste mundharmonika-spillere, nemlig danske Mathias Heise.

Lineup:
Robert Sput Searight - trommer
Dominique Xavier Taplin - keys
Nate Werth - percussion
Justin Jay Mack McKinney - bas
Peter Knudsen- guitar
Sylvester Onjejiaka - bariton sax
Jonathan Mones - alto sax
Søndag
30. okt 2022
dørene åbner
19.00
Showet starter
20.00
Pris
300 Kr. + gebyr
?>