Fredo (UK)

  1. Support : JJ Wild

Afterparty med John Vincent

Rapperen Fredo var kun 21-år, da han i marts 2016 udgav debutsinglen ‘They Ain’t 100’. På det tidspunkt havde han ikke selv forventninger til, at nogen skulle vise interesse i musikken. Sangen var den unge brites første spæde forsøg udi at skabe musik såvel som i at rappe. Tre uger senere blev han fængslet! Og det var i den periode, at folk langsomt begyndte at fatte interesse for hans musik!

På Store Bededag den 17. maj 2019 kan stjernefrøet opleves på dansk grund, når den fremadstormende yndling gæster Pumpehuset.

Siden debutsinglen er det kun gået én vej for Fredo – opad! MC’en har udsendt de to mixtapes ‘Get Rich Or Get Recalled’ (2017) og ‘Tables Turn’ (2018), som har understreget at den unge enfant terrible er et musikalsk talent ud over det sædvanlige.

Med sit instinktive feel, en krystalklar levering af rimene og en række trap-influerede produktioner kan Fredo høres som en musikalsk slægtning til californiske YG. Men tag endelig ikke fejl. Briten er ingen bleg kopi – han er først og fremmest sin egen.

Den 1. februar lander hans stærkt imødesete debutalbum ‘Third Avenue’ – et album betitlet efter gaden i det vestlige London, hvor han voksede op.

Fredo virker skæbnebestemt til at blive en af den nærmeste fremtids helt store rapnavne. Han har hele pakken. Af samme grund må man ikke forpasse chancen for at opleve ham i Pumpehusets intime rammer den 17. maj.

 

Billetsalget starter den 30 januar kl.09.00!