PUMPEHUSET og Live Nation Præsenterer
FKJ

Efterfest med DJ  Klaus Boss


Den parisiske multi-instrumentalist FKJ aka French Kiwi Juice er specialist i at skabe musik, der fungerer som soundtracket til enhver lejlighed, ethvert sted på kloden. FKJs sømløse sammenblanding af rastløs elektronisk musik, smooth soul, jomfruelig pop, lækre guitarhooks og sexede saxofon-licks går direkte i kroppen.


FKJ er en ægte multi-instrumentalist, også live, hvor han springer mellem guitarer, keys, sax, sang og meget mere. Instrumenterne flettes sammen i perfekte, spontane loops, der danner rammer om FKJs organiske og dansable univers.


Vincent Fenton, som er FKJs navn, startede sin musikalske rejse som teenager, hvor han hjemme på værelset baksede med musikken. Senere gik turen til filmverdenen som lydtekniker og nu er han landet ved sit naturlige ståsted. I 2012 udgav han EP’en Time for a Change, der emmede af stilstikkert, filmisk pop, hvor alt var tilladt. Den tråd har han spundet videre på på sit første fuldlængde album fra 2017, French Kiwi Juice, hvor idéen om, at alting, uanset hvor ambitiøst, går an og skal afprøves. Og det gør FKJ i den grad med groovy loops, funky basslines, frække saxofon-soloer og en håndfuld glade, mirakuløse soulpop-sange.

Fredag
26. okt 2018
dørene åbner
20.00
Showet starter
21.00
Pris
225 Kr. + gebyr
?>