PUMPEHUSET og FKP Scorpio Præsenterer
Fear Factory
Efterfest: Søren Weiss

Med en ny sanger og nyt materiale i bagagen kommer de amerikanske metallegender Fear Factory sammen support-bands Butcher Babies og Ignea til Pumpehuset den 9. december 2023.

Fra grænselandet mellem industri, nu metal og death metal har Fear Factory siden deres debut i 1992 med "Soul of a New Machine" inviteret os ind i en verden, hvor tunge guitarer møder maskinelle rytmer og dystopiske tekster. Understøttet af en industrielt aggressiv lyd har de i løbet af de sidste 30 år fortsat med at overraske os.

Som pionerer inden for industriel metal har Fear Factory, med deres uforvekslelige symbiose mellem det organiske og det mekaniske, været med til at bane vejen for en hel genre. Siden deres seneste udgivelse - albummet "Aggression Continuum" og remixalbummet "Recoded" - har bandet skiftet forsanger. Nu frontes de af italieneren Milo Silvestro.

Gør dig klar til at dykke ned i en anden dimension, hvor metal og industrielle klange mødes i en voldsom eksplosion. Fear Factory er tilbage!

Lørdag
9. dec 2023
dørene åbner
19.00
Showet starter
19.30
Pris inkl. gebyr
300 Kr.
Efterfest:
Søren Weiss
Søren Weiss har i over 10 år nu været med til at forme og skabe et hav af store hard rock og metalliske oplevelser for fans af genren herhjemme. Som blogger på Blastbeast, hyppig gæsteekspert i Sort Søndag, som manager for bands som Iotunn, Lamentari, Konvent og Saturnus og som festival promoter for succesfulde arrangementer som Udgårdsfest og Epic Fest. Som tidligere fast metal DJ i Pumpehuset, har Søren været med til at skabe nogle af de vildeste fester. Her kan nævnes de legendariske fester til Total Carnage og de vilde afterpartys til navne som Korpiklaani , Clutch og Battle Beast. Det er tid til endnu en af de helt store fester! 9. december til Fear Factory-efterfest med DJ Power-Weiss!
Placeholder image
?>