PUMPEHUSET og Copenhell Præsenterer
COPENHELL armbåndsdag feat. RIVERHEAD

Kom forbi Pumpehusets Byhave for at få festivalarmbåndet på før COPENHELL 2016. Vi anbefaler alle at gøre brug af denne mulighed for at lette presset ved indgangen til festivalen om torsdagen – og så er Pumpehusets Byhave samtidig det perfekte sted at varme op til tre fantastiske dage i helvede sammen med en masse andre festlige rock- og metalfans!

Der bliver påsat både partout- og endagsarmbånd samt RIP- og frivillige-armbånd, mens Pumpehuset sørger for bands, @Hi-Fi Klubbens DJ “Bassen” kommer og fyrer op for lækker musik, øllet vil flyde i stride strømme – og der kan også købes officielt COPENHELL-merchandise (T-shirts og plakater).

På scenen står det nyetablerede danske act RIVERHEAD. Et band, der på trods af rødder i hardcorehårdtslående konstellationer som Halshug og As We Fight, bevæger sig tættere mod noise og punk rock. Hvor hardcoren ofte insisterer på udelukkende at kredse om hurtige D-beats og skærebrænderskarp riffing, trækker RIVERHEAD musikken i en mere dynamisk, støjrocket og melodisk retning samtidig med at de bevarer den notoriske punkenergi.
Bandet giver dig en forfriskende og catchy punkrocklammer til trommehinden på deres første 2 numre lange demo, der kan høres her:https://riverhead.bandcamp.com/

Se desuden videoen til det ene debutnummer "Letting Go" her.
Onsdag
22. jun 2016
dørene åbner
14.00
Showet starter
Pris
Fri entré
?>