PUMPEHUSET og Extremely Rotten Productions Præsenterer
Extremely Rotten Death Metal vol. 9

Som følge af nedlukningen, der gælder til og med den 7. februar, bliver denne koncert flyttet. Vi arbejder på at finde en ny dato, og billetkøbere modtager direkte besked fra billetudbyderen, når den nye koncertdato er på plads.

Pumpehuset og Extremely Rotten Productions bringer 2021s første pilrådne dødsmetalkonstellation i Kransalens velkendte kulsorte rammer, når ERDM Vol.9 byder indenfor i vinterkulden til endnu en aften med aktuelle og benhårde bands fra den danske undergrund.

Denne aften vil foruden helt igennem brutal livemusik fungere som officielle releaseshows for både DEIQUISITOR og CHAOTIAN, der begge har spritnye udgivelser med sig.

DEIQUISITOR vil for første gang have deres nye MLP "Humanoid" tilgængelig til salg, et album som bliver udgivet i januar af lokale Night Shroud Records og Extremely Rotten Productions. Med et relativt tætpakket bagkatalog allerede er DEIQUISITOR nu klar med en ny 6-sangs MLP, som igen viser deres udvikling i sangskrivning, men ikke desto mindre sølet til i deres genkendelige brutale højtempo-dødsmetal.

CHAOTIAN vil have en teaser-EP ved navn "Adipocere Feast" på gaden og til salg til denne koncert, på både 7" vinyl og kassettebånd - udgivet af Extremely Rotten Productions. Efter to velmodtagne demoer, frister CHAOTIAN os med 2 nye sange, inden deres debut album vil blive optaget. De formår igen at lave en grusom blanding af både doomet og grindet dødsmetal, blandet omkring en kerne af catchy riffs og legende trommespil

STRYCHNOS er igen tilbage efter flere års stilhed, da de i afslutningen af 2020 spillede to koncerter og beviser, at skønt der er gået 7 år, siden de sidst var udgivelses- og liveaktuelle, har bandet været fortsat i udvikling. STRYCHNOS er nu ved at have færdiggjort sangskrivningen til deres længe ventede debut album. Med deres blanding af både melodiøs black metal og mørk dødsmetal er de altså tilbage og bidrager med deres eget take på undergrundsekstremdød til den voksende københavnske dødsmetalscene.
Lørdag
23. jan 2021
dørene åbner
19.00
Showet starter
19.45
Pris
145 Kr. + gebyr
?>