Extremely Rotten Productions og Pumpehuset præsenterer 2022's første Extremely Rotten Death Metal arrangement, med internationale navne på programmet igen, som altid håndplukket fra ERP's fæle kontaktliste
CADAVERIC INCUBATOR (Finland)
- Startet i 2004 og efter 2 gange tidligere voldsdemonstrationer i København, i henholdsvis 2018 og 2019, vender denne finske dødsgrind trio tilbage og denne gang med deres andet album fra 2021 "Nightmare Necropolis", endnu friskt opgravet og klart til levende at blive dissekeret til vores samlede glæde
SKULLHOG (Holland)
- Videreført siden 2006 fra de blodige rester af goregrind bandet BILE, har de som SKULLHOG videreført et klassisk splattet dødsmetal produkt, indsvøbt i omfavnende fedtet guitar og slimet vokal, som det kan forventes og ønskes fra den tidlige Hollandske dødsmetal scene. Gå ikke glip af deres første optræden på dansk jord denne aften
SEQUESTRUM (København)
- Nyt rockende patologisk dødsgrind fra Københavns kryptiske kloaksystemer - Debut koncert