Enter Shikari

Enter Shikari vender tilbage til Pumpehuset den 20. september 2020 med deres unikke blanding af post hardcore, rock og electronic. Siden de startede i 2003 er alt omkring dem vokset og i deres hjemland England har de spillet sig op til et band, der kan fylde areaner. Herhjemme har vi haft fornøjelsen af at have dem ad flere omgang, senest i Pumpehuset i 2018, hvor de rev publikum godt rundt. En koncert som Blastbeast.dk gav 5 ud af 6 stjerner. I år er de så endelig tilbage igen.

I 00’erne var Enter Shikari en del af de bands, der baseret på Myspace fik startet en musikkarriere. Sidenhen har de bygget en loyal fanskare med deres energiske miks af punk, hardcore og electronica. Enter Shikari har udgivet fem studiealbum, turneret med mange store navne såsom  N*E*R*D, Linkin Park og 30 Seconds to Mars og deres sjette album ’Nothing Is True & Everything Is Possible’ er sat til at udkomme i løbet af 2020