PUMPEHUSET og Emergenza Festival Præsenterer
Emergenza Festival - KBH-finale #1

Ved semifinalerne kvalificerede 11 talentfulde bands, grupper og artister sig til den første KBH-finale i den internationale musikkonkurrence Emergenza Festival, som afholdes onsdag d. 18. januar i Pumpehusets store sal.

Denne aften skal talenterne dyste om at blive kåret som vinder af finale #1 i København, og vinderen kan se frem til at deltage i den danske finale i juni, hvor det afgøres hvem der skal repræsentere Danmark i den internationale finale på udendørsfestivalen Taubertal Open Air i Tyskland i August.

Hovedpræmien i den internationale finale er en studieindspilning, samt at man også får lov til at spille på Taubertal Festivalens hovedscene på festivalens sidste dag.

Emergenza Festival er verdens største musikkonkurrence for bands, grupper og artister som spiller egen/original musik, men som endnu ikke har fået det store gennembrud. Emergenza har de sidste 30 år givet musikere i over 150 byer over hele verden muligheden for at prøve kræfter med de udfordringer man står overfor, hvis man vil komme videre med sin musik. Et eksempel på en gruppe som fik sit internationale gennembrud efter de havde vundet den internationale finale af Emergenza Festival er den norske gruppe Nico & Vinz, hvis sang “Am I Wrong” i skrivende stund har 784 millioner streams på Spotify. Sangen lå nr. 1 på hitlisterne i 40 lande i 2014. (Samlet set har gruppens sange over 1 milliard streams på Spotify). De har optrådt på de fleste store amerikanske TV-shows, herunder Letterman, The Tonight Show with Jimmy Fallon, Ellen DeGeneres, Jimmy Kimmel, Good Morning USA m.fl.

Desuden tæller listen af tidligere deltagere bl.a. trommeslageren i Lukas Graham (nåede den internationale finale med bandet Tako Lako), Vola (nåede DK-finalen), Vinnie Who (nåede DK-finalen i bandet Stanza), Scarlet Pleasure (nåede semifinalen), svenske Royal Republic (vandt den svenske finale) plus en meget lang liste af musikere der, som en del af deres karrierestige, har deltaget på Emergenza Festival.

Tidsplan (med forbehold med ændringer):
18:30 Ritalin
18:55 Wojtek
19:20 Animalize
19:45 Mea Culpa
20:10 144Hz
20:35 BROWNSTALL
21:00 Aksio
21:25 magnusirl
21:50 L'ØSTER
22:15 Gandy
22:40 Narrow
Onsdag
18. jan 2023
dørene åbner
18.00
Showet starter
18.30
Pris
fra 170 Kr. + gebyr
?>