PUMPEHUSET Præsenterer
Destruction pt. II

HEGN & GRILL MED FRI ENTRÉ!

I år er der igen dømt Destruction når Pumpehusets Byhave åbner op for en sommereftermiddag- og aften i den hårde metals tegn! 3 upcoming bands spiller op til headbanging på Pumpehusets udendørs scene, og efterfesten bliver naturligvis fyret af på rygeterrassen med Blastbeast bag pulten.

I år er hovednavnet ingen ringere end Ajuna, der sidste år gav et brag af en koncert på Pavillon Junior scenen på Roskilde Festival. Nu står de klar til at indtage Byhaven med deres kolde, atmosfæriske black metal.

Dagens andet act er et forholdsvist nyt band bestående af gamle kendinge fra metal miljøet(Rising, m.fl.).
Anti Ritual spiller en grim bastard af sludge, hardcore og black metal. De er netop nu aktuelle med deres debut EP “Anti Ritual”, så glæd jer til at få en lussing af en smagsprøve på dette band!

Første band på plakaten er Københavnske Piss Vortex. Bandet består bl.a. af medlemmer fra The Psyke Project og hedengangne The Ghostname og bevæger sig indenfor kaotisk grind/hardcore. Bandet har just færdigindspillet deres debutalbum og vil til Destruction indlemre publikum i deres univers. Enter the Vortex!

Blastbeast.dk hilser sommeren velkommen og vil til Destruction i Pumpehuset gøre det med et rendyrket festival DJ-set. Her vil vi sammen med jer fejre de danske festivaler og spille musik udelukkende med bands der gæster årets Copenhell, Roskilde Festival og Metal Magic Festival. En bedre måde kan sommerens mange koncerter simpelthen ikke starte på!
Lørdag
7. jun 2014
dørene åbner
16.00
Showet starter
Pris
Fri entré
?>