PUMPEHUSET og Doomed Scandinavia Præsenterer
Demon Head + Slægt + Shaam Larein - ekstrakoncert

Som følge af nedlukningen, der gælder til og med den 7. februar, bliver denne koncert flyttet. Vi arbejder på at finde en ny dato, og billetkøbere modtager direkte besked fra billetudbyderen, når den nye koncertdato er på plads.

Endnu en koncert i mørkets tegn er i vente i Pumpehuset den 31. januar, når DEMON HEAD inviterer til deres ekstrakoncert efter deres udsolgte koncert den 30. januar Denne aften er bandet flankeret af de lokale hårdtslående helte SLÆGT og hjemsøgende SHAAM LAREIN, der spiller første koncert i Danmark.

Demon Head
I stilhed har Demon Head igennem de sidste to år dedikeret sig til ny musik, der graver dybere ned i deres særlige diabolske rock. Men vi kan nu løfte sløret for, at bandet udgiver deres fjerde album - denne gang på det internationale label Metal Blade Records. Der er altså udsigt til både verdenspremiere og velkendte energiudladninger!

Slægt
Slægt fra København har cementeret deres plads, som et af de vigtigste og mest spændende metal bands på den danske scene i de seneste år. Med et udgangspunkt i traditionel, skandinavisk black metal kombineret med klassiske heavy metal dyder og et vildt, og til tider, uforudsigeligt live show har Slægt skabt noget, som er deres helt eget. I 2011 startede Slægt, som et solo-projekt inden det udviklede sig til en gruppe. Bandets signatur-lyd, der blander velkendte stilarter med inspirationer, der ligger udover metallens sfære, blev hurtigt skabt. Med seks udgivelser på bagen, tre turnéer i Europa og optrædener på store festivaler har Slægt opbygget et stort publikum og opnået anerkendelse både hjemme og internationalt. ”Sammensmeltning fører til en omdefinering af genrer. I vores kerne henter vi inspiration fra en lang række stilarter og tidsperioder, og vi kombinerer dem på en måde, der tiltaler os. Vi har mange nuancer på vores palet, både lyse og mørke. Disse er, som i livet, sammenvævede og bliver til evigt foranderlige konstanter. ” - Slægt. Med et fokus på sangskrivning og komposition, rå kraft og autentisk energi, fortsætterSlægt med, at udvikle sig på deres rejse mod nye mål, altsammen baseret på et fundament af rødder de selv har skabt.

Shaam Larein
Shaam voksede op på scenegulvet som skuespiller i sin far rejsende teater. Sammen rejste de med farens værker, mens Shaam fandt sin egen stemme. Hun brugte et par år i sine 20'ere på at synge jazz, men et par efterfølgende år med stilhed fungerede som katalysator for musikken på debutalbummet "Sculpture". Hendes blod strømmer fra Mellemøsten, men hendes kunstneriske opvoksen stammer fra Stockholms samlede kunstscene. "Sculpture" er en sammensmeltning af de to verdener.

På grund af den nuværende coronasituation, bliver denne koncert afviklet for siddende publikum. Vi har indrettet Pumpehuset i en corona-venlig udgave, hvor vi forener energien fra et spillested med hyggen fra en tysk bierstube. Det betyder borde/bænke-opsætning i den store sal, så det er muligt både at hygge og høre koncert med vennerne samtidig. Indretningen og rammerne for koncerterne er udarbejdet i tæt samarbejde med myndighederne for at gøre koncerterne sikre og trygge for alle.
Søndag
31. jan 2021
dørene åbner
19.00
Showet starter
20.00
Pris
160 Kr. + gebyr
?>