PUMPEHUSET og Live Nation Præsenterer
Danko Jones

Danko Jones har dårligt nået at forlade Danmark, hvor de spillede i en udsolgt Royal Arena, før vi har fornøjelsen af at annoncere endnu et show med den flittige trio. Danko Jones har netop afsluttet en massiv turné med Volbeat og Baroness, der bød på 29 koncerter i 16 lande. Det er ikke første gang Volbeat og Danko Joness veje krydsedes. De to orkestre har tidligere turneret sammen i USA og Danko Jones synger med på Volbeats sang ”Black Rose”, der toppede den amerikanske Active Rock chart tilbage i 2016. Til maj vender den canadiske trio tilbage til Danmark og denne gang som hovednavn! Danko Jones udtaler:

"We just finished our tour with Volbeat and can’t wait to come back to Denmark...so we are!!! Look out Denmark, we’re headed your way. Can’t wait to rock together."

Danko Jones spiller brandvarm rock’n’roll sammen med sin trio, som også består af John ‘JC’ Calabrese (bas) og Ricky Knox (trommer). Med en god omgang energi, attitude og et bagkatalog bestående af fængende numre, er der dømt underholdning af allerhøjeste kaliber med de canadiske hardrockere, der virkelig formår at sende festen op i allerhøjeste gear.
Torsdag
7. maj 2020
dørene åbner
19.00
Showet starter
20.00
Pris
210 Kr. + gebyr
?>