PUMPEHUSET og Live Nation Præsenterer
Corroded

De har toppet de svenske hitlister, lavet musik til Robinson Ekspeditionen og computerspillet Battlefield, og nu er det svenske hard rock-band Corroded endelig tilbage med det nye udspil Defcon Zero og koncert i Pumpehuset den 16. februar.

“Defcon Zero” er ikke bare Corrodeds første nye album i fem år, det er også deres første udgivelse hos Despotz Records. Kontrakten hos Despotz Records har åbnet helt nye muligheder for Corroded og har givet dem styrke til at forstærke deres position, både nationalt og internationalt, og som bandet selv udtaler, så er målet med den nye plade intet mindre end at erobre verdensherredømmet!

Lyden på “Defcon Zero” er hårdere end tidligere, men uden at fokus fra det musikalske forsvinder. Deres kreative tilgang til den nye plade har sit udspring i bandets egne liveoptrædener og bygger på en fælles proces, hvor alle har budt ind med ideer. Det tegner altså stærkt for koncerten i Pumpehuset, at Corroded har en frisk plade med sig i bagagen.

Corroded har de seneste mange år periodisk været på tour, og deres popularitet har været konstant opadgående. Bandet har flyttet deres musikalske grænser og har positioneret sig som et af de mest prominente navne i svensk hard rock. Flere af de nye sange er allerede blevet favoritter, når der spilles live, og dette er selvom at sangene ikke er udgivet endnu. Fandedikationen mangler i hvert fald ikke.

Efter debutalbummet ”Eleven Shades Of Black” tilbage i 2009, begyndte det hele at gå meget hurtigt. Nummeret ”Time And Again” blev brugt i den svenske udgave af Robinson Ekspeditionen og i 2010 vandt bandet ”Breakthrough Of The Year” ved Bandit Rock Awards.  Da det næste album ”Exit To Transfers”, ramte hylderne gik det direkte ind som nummer seks på den svenske albumliste. Corroded skrev efterfølgende ”Age Of Rage” for EA Games, en sang der gik hen og blev titelsangen for computerspillet Battlefield Play4Free. ”Age Of Rage” opnåede efterfølgende status af guld, og har flere millioner streams.

Det er altså en flok rutinerede svenske hard rockere, der har tænkt sig at vælte Pumpehuset i begyndelsen af 2018.
Fredag
16. feb 2018
dørene åbner
19.00
Showet starter
20.00
Pris
170 Kr. + gebyr
?>