PUMPEHUSET og Copenhagen Jazz Festival Præsenterer
Copenhagen Jazz Festival: Maria Faust's Jazz Catastrophe + Tettix Hexer













Copenhagen Jazz Festival og Pumpehuset slår dørene op til en vildtvoksende musikalsk oase midt i storbyjunglen fra 24. juni til 9. juli. Kom ind i skyggen af Byhavens store kastanjetræ og mærk luftbølgerne af grænsesøgende, nyskabende og til tider totalt udsvævende musik.



Byhaven ligger i Studiestræde og har åbent hver dag fra kl. 15:00 under Copenhagen Jazz Festival, så læg vejen forbi for at tage et break og tanke op på festivalstemning, street food fra Hooked og et køligt, velvalgt drikkevaresortiment.

Byhaven åbner kl. 15.00
Tettix Hexer spiller kl. 17.00
Maria Faust's Jazz Catastrophe spiller kl. 19.00

Tettix Hexer
kl. 17.00
Tettix Hexer (Janushoved, Big Oil. Recording Co.) AKA producer og musiker Jens Aagaard (Collider, Disarmer m.fl.) er efterhånden en velkendt skikkelse på den danske undergrundsscene, berømt og berygtet for sine både intense og euforiske, men samtidig nærmest sentimentale, længselsfulde live-shows. Hos Tettix Hexer udgør en visionær tilgang til produktion rammen for elektroniske klange, der tonesætter idéen om en fjern fremtid, hvor kunstige intelligenser drømmer om ægte, levende får – her er både plads til sonisk alkymi, stemmelignende indspark og sære, nærgenkendelige variationer over nutidens fænomener.

Maria Faust's Jazz Catastrophe
Kl. 19.00
Den herboende estiske saxofonist og komponist Maria Faust har særligt skabt sig et navn med sine prisvindende, moderne storgrupper som Sacrum Facere, Machina og nu Jazz Catastrophe. Gruppen blev oprindeligt dannet i 2012 som et bud på et moderne big band og er nu nået frem til sin tredje permuation som trio med guitarist Lars Bech Pilgaard, trommeslager Anders Vestergaard og Faust selv. Maria Faust Jazz Catastrophe er tung, kondenseret musik, der lægger sig i fornem forlængelse af den prisvindende Fausts andre projekter.













Onsdag
29. jun 2022
dørene åbner
15.00
Showet starter
17.00
Pris
Fri entré
?>