PUMPEHUSET og Copenhagen Jazz Festival Præsenterer
Copenhagen Jazz Festival: GESH + The SP Arkestra













Copenhagen Jazz Festival og Pumpehuset slår dørene op til en vildtvoksende musikalsk oase midt i storbyjunglen fra 24. juni til 9. juli. Kom ind i skyggen af Byhavens store kastanjetræ og mærk luftbølgerne af grænsesøgende, nyskabende og til tider totalt udsvævende musik.



Byhaven ligger i Studiestræde og har åbent hver dag fra kl. 15:00 under Copenhagen Jazz Festival, så læg vejen forbi for at tage et break og tanke op på festivalstemning, street food fra Hooked og et køligt, velvalgt drikkevaresortiment.

Byhaven åbner kl. 15.00
GESH spiller kl. 17.00
The SP Arkestra spiller kl. 19.00

GESH
kl. 17.00
GESH er en ny duo bestående af to af noiserockbandet Selvhenters medlemmer – percussionist/trommeslager Jaleh Negari og trombonist Maria Bertel. Instrumenteringen er trommer og forstærket trombone foruden synthesizere, og sammen udforsker de to hovedskikkelser i nyere, dansk eksperimentalmusik spændingsfeltet mellem det minimale og det repetitive.

The SP Arkestra
Kl. 19.00
The SP Arkestra blev født i pladebutikken Palmsprees baglokale i 2013 og er en gruppe producere bestående af Alfred Benedict, Shatter Hands, Lord Akton, Bwoy De Bhajan, svenske Olof Melander, Sylle Struck og Anthon Stacks. Med baggrund i hiphoppens samplekultur og med et livesetup bestående af Roland SP-samplere & trommemaskiner, tager SP Arkestra lytteren med ud på rejse i lånte lyde fra musikhistorien fra jazz til rock og gentænkt live, gennem improvisation – til en ny og ukendt form. Navnet er inspireret af Sun Ra's Arkestra som havde og stadig har fokus på sort spirituel og kosmisk fri musik via jazz. Derfor er det med stor respekt og beundring, at de danske producere indtager scenen i Byhaven i ærbødighed over for deres musikhistoriske forfædre.













Torsdag
7. jul 2022
dørene åbner
15.00
Showet starter
17.00
Pris
Fri entré
?>