PUMPEHUSET og Copenhagen Jazz Festival Præsenterer
Copenhagen Jazz Festival: Baujillaud + Waldo's Gift











Copenhagen Jazz Festival og Pumpehuset slår dørene op til en vildtvoksende musikalsk oase midt i storbyjunglen fra 24. juni til 9. juli. Kom ind i skyggen af Byhavens store kastanjetræ og mærk luftbølgerne af grænsesøgende, nyskabende og til tider totalt udsvævende musik.



Byhaven ligger i Studiestræde og har åbent hver dag fra kl. 15:00 under Copenhagen Jazz Festival, så læg vejen forbi for at tage et break og tanke op på festivalstemning, street food fra Hooked og et køligt, velvalgt drikkevaresortiment.

Byhaven åbner kl. 15.00
Waldo's Gift spiller kl. 17.00
Baujillaud spiller kl. 19.00

Waldo's Gift (UK)
Kl 17.00
Den britiske gruppe Waldo’s Gift er resultatet af tre ligesindede musikere, der har haft rigeligt med tid og rum til at udvikle deres organiske samspil uden forstyrrelser. Deres lyd er en sammenhængende kakafoni, der trækker på et væld af indflydelser: fra jazzens harmoniske og rytmiske finesser til de nyeste, eksperimenterende beats – det hele leveret med den uhæmmede energi fra rocken og orkestermusikkens dynamiske spændvidde. I 2019 udgav Waldo’s Gift debut-EP’en “Improvisations”, der dokumenterer et af deres besøg på spillestedet The Gallimaufry i hjembyen Bristol. EP’en modtog et væld af anmelderroser, ikke mindst fra radio-ikonet Gilles Peterson, der gav dem stemplet “Ones to Watch” i 2020 og dermed for alvor hjalp de tre medlemmer ind i rampelyset. Siden er det blevet til en række højt besungne udgivelser, hvor forholdet mellem improvisation og komposition, lys og mørke har været i konstant vekselvirkning.

Baujillaud
Kl. 19.00
Den københavnske undergrundsgruppe Baujillaud er tilbage med nye sange, baglæns guitar-riffs og masser af energi. Bandet startede ud i 2011 som en instrumental psycho-jazz quintet, og bevægede sig siden ud i en årrække med udelukkende frit-improviserede koncerter (bl.a. Roskilde Festival 2017), og nu har bandet redefineret sig selv som en slags weirdo rock trio. Baujillaud udsendte i august 2021 deres fjerde album "A Vision of a Dragons Head", som var opfølgeren til deres kritikerroste “Candy Prince” fra 2016, der vandt en Danish Music Award Jazz.











Fredag
8. jul 2022
dørene åbner
15.00
Showet starter
17.00
Pris
Fri entré
?>