Et band, et pladeselskab og et broderskab, er de udvalgte hovedkræfter i Chinese Man Records.
Pladeselskabet har promoveret sig selv som under dække af at være en Zen-Buddhistisk bastion, hvis formål er at sprede gode vibrationer til folket. Vel skal vi sydpå for at finde denne ”kinesiske” sammenslutning, men dog kun til Frankrig, hvor denne sagnomspundne enhed så lyset i 2004.
Chinese Man består af DJ trioen Zé Mateo, High Ku og SLY. Musik som tager sit udgangspunkt i Hip Hop. Den første 12” ”The Pandi Groove EP”, som duftede stærkt af Reggae, Brazilian Baile Funk og Old School Hip Hop, satte standarden for en lang række maxi singler og albummet ”Racing With The Sun” fra 2011, som også findes i en remix udgave. Alle flirter de klædeligt med de urbane genrer og østens mystik på pladeomslagene og i koncert øjemed.
I april 2012 optog Chinese Man en fantastisk live performance fra det gamle teater, nu spillested i Paris “La Cigale”, med et hav af gæster. Optagelserne blev udgivet på CD og DVD på Chinese Man Records og et definitivt hul blev slået til alverdens festivals og spillesteder. Bl.a. Roskilde Festival 2013, hvor Chinese Man skabte en kæmpe fest torsdag aften på Cosmopol scenen.
En norsk Gaffa-medarbejder var kvik at anmelde koncerten og synes at den skulle have hele 6 stjerner: Læs (hvis du forstår norsk) her:
http://gaffa.com/anmeldelse/74040
Forvent de 3 DJ’s + Taiwan MC i et eksplosivt setup, hvor visuals komplimenterer musikken, som det ene øjeblik er jazzet Hip Hop og i næste nu raser i en hektisk Drum’n’Bass.