PUMPEHUSET Præsenterer
Calyx & TeeBee

Dårlig har støvet lagt sig fra Sub Focus, før vi er klar med endnu en bassraket! Denne gang bliver det i selskab med awardvindende duo Calyx & TeeBee, der siden 2004 har ødelagt basmembraner, trommehinder og dansegulve verden over med deres hårdtslående og kompromisløse drum & bass.


Selvom de først officielt dannede duoen i 2004, strækker deres karriere og venskab sig helt tilbage til det legendariske label, Moving Shadow Records, hvor de mødte hinanden i 1998, og hvor begge parter udgav nogle af deres første tracks.

Mens Calyx forsatte med at udgive tracks på labels som Metalheadz, V Recordings og Moving Shadow, stiftede TeeBee i 2000 Subtitles Music, der med tiden har vokset sig til en af genrens mest respekterede labels, der bl.a har udgivet navne som Noisia, Spor, Break, Commix, Icicle, Phace m.fl.

Efter et par succesfulde singler lancerer Calyx & TeeBee i 2006 deres fælles label "Momentum Music" og udgiver i samme forbindelse deres debutalbum ’Anatomy’.

Bevæbnet med et hav af nyt materiale tager de efterfølgende på en verdensturne med deres kendetegn, 6 decks og 2 mixere, hvor begge herrer står bag knapperne.

I 2012 signer Calyx & TeeBee eksklusivt til Andy C's, Ram Records og udgiver senere samme år deres andet album ’All or Nothing’. Albummet bliver en kæmpe succes og Calyx & TeeBee vinder tre priser ved de årlige DNB awards: bedste single med "Elevate This Sound", bedste video med "Pure Gold" samt den eftertragtede titel som bedste producere.

Sidenhen har  lavet en lang række remix, senest for Example med singlen ’All The Wrong Places’.

Anden november indtager duoen København og Pumpehuset til en hæsblæsende aften med masser af hård og tung bas til de dybe maveregioner, vi glæder os!
Lørdag
2. nov 2013
dørene åbner
23.00
Showet starter
23.00
Pris
80 inklusiv gebyr Kr.
?>