Siden maj har Byhaven langet over 150 koncerter over disken, og det skal i den grad fejres med et brag af en afslutningsfest.
Årets afslutningfest bliver med ekstra krydderi, da vi har teamet op med det københavnske pladeselskab Crunchy Frog - dem der gav verden Junior Senior, The Raveonettes, Powersolo og mange flere. Crunchy Frog holder 25-års fødselsdag inde i Pumpehuset samme dag og kickstarter festen ude i Byhaven. Hvem der skal spille på Byhavens scene til afslutningsfesten er en overraskelse, men vi kan godt løfte sløret for, at det bliver sprødt.
Uformel serverer drønlækkert mad, sådan som de har gjort det hele sommeren, og vi glæder os til at skåle en sidste sommerskål i litervis af økologiske Royal-pilsnere med jer.
Som altid er der fri entré - vi ses i Byhaven.