PUMPEHUSET Præsenterer
Byhavens åbningsfest

Sommeren starter tidligt i år. Faktisk starter den med et brag allerede fredag den 29. april, præcis kl. 15.00. Sjovt nok hænger sommerens komme sammen med åbningen af Københavns længste sommerfest, også kendt som Byhaven, som strækker sig fra april til september.

VI glæder os mere end nogensinde til igen at åbne porten til festparadiset i Studiestræde og invitere til koncerter fra onsdag til lørdag – med fri entré, selvfølgelig. Vores skønne venner fra Royal Beer er mere end klar til at fylde iskolde økologiske pilsnere på jer alle hele sommeren. Vi buldrer også videre med vores naturvinstrip og Hooked dækker din sult med den lækreste mad.

Byhavens allerførste koncert i 2022 bliver med den musikalske schweizerkniv og ravende rapper Champagne Bruce.
Champagne Bruce

Bag aliasset Champagne Bruce finder man den musikalske schweizerkniv Frej Levin, der, trods sin unge alder, har oplevet mere end de fleste. Han har produceret musik til HBO serien Kamikaze, spillet femstjernet koncert på Roskilde Festival med sin daværende rapgruppe, og har også har haft en pulserende international DJ karriere med shows i Paris, Berlin, Manchester, Helsinki og igen Roskilde Festival med sit eget house soloprojekt. Champagne Bruce er dog Frejs hidtil ærligste musikalske præsentation, og som Frej selv udtaler, så har han endelig fundet hjem musikalsk.

Champagne Bruce er et møde mellem opløftende, intelligent og humoristisk rap, leveret i en dyb passion for elektronisk dansemusik og rave. Melodierne og flow er ude af denne verden, men rappen er på dansk, og når det kommer til rapteknik, så er håndværket 100% på plads! Der er ingen grænser, når Champagne Bruce hiver fede elektroniske plader ned fra hylden og beslutter sig for at oversætte dem til den nye generation. Champagne Bruce, der både kalder sig Omvendt Terrorist og andre aka’s på sine tracks, sætter en ny dagsorden for, hvad det vil sige at være et stærkt menneske! Her er plads til temaer som ellers holdes ude af hiphop. Sårbarhed, medfølelse, opmuntring og positivt billedsprog triumferer hans kærlige univers.

Han har én erklæret mission – og det er at sprede kærlighed til folket – han vil give dig “real love”. Der er allerede et voksende community omkring Champagne Bruce i det danske rave miljø. Frej kalder dem det søde militær – de der kæmper med kærligheden som våben, især på dansegulvet!
Fredag
29. apr 2022
dørene åbner
15.00
Showet starter
Pris
Fri entré
?>