Byhaven åbner kl. 15.00
Byhaven er kendt for koncerter, hvor man kan stå tæt, helt op til scenekanten, og sammen med resten af publikum danse solen ned. Denne sommer bliver det en smule anderledes, da festen og musiklytningen på myndighedernes anbefalinger skal foregå siddende ved bordene. Byhavens kapacitet er begrænset til 250 siddende gæster, så vil du være sikker på en plads, er det en god idé at komme tidligt.
Yune
Temaet tro var ørkenbilledet ét, Yune nærmest vandrede ind i. Ørkensangen, det første nummer på bandets debutalbum AGOG (april 2020), blev improvisatorisk til og skabte med det samme en stemning, der blev hele albummets hjørnesten; ørkenen som det gennemgående billede på vildfaren og uvished. At vove sig ud eller pludselig at befinde sig i horisontløst terræn. Midt i det uvisse.
“Ørkenbilledet giver plads til egne fortolkninger og sindstilstande. For nogen bliver det varmen og den smukke, nærmest meditative, bølgende endeløshed, der præger indtrykket. For andre, måske ensomheden og tomheden.” siger bandet.
Teksterne tegner umiddelbart håbløse situationer, man forsøger at bevæge sig ud af, men uden at vide, om der er håb om en oase, eller om det blot er et fatamorgana. Erlend Eggestad og Nikolaj Bugges guitarfigurer danser omkring hinanden som sandhvirvler, synthesizere vibrerer som hede i luften, og sammen skaber bassist Mads Flethøj Eges og trommeslager Tobias Andreassens en følelse af gyngende, tung bevægelse over usikker grund. Tobias Sachsens vokal veksler mellem shoegazet legato og stakkerede fraseringer, som leveres med nærmest henkastet teknisk overskud – som på det rådvilde, ørefængende nummer Odd One Out og mystiske Unna, hvis støvede strygerklimaks føles som at vende tyngdekraften, så Saharas klitter farer forbi én i et horisontalt frifald.
“Der er noget fedt i dobbelthed og kontraster. At synge en vildt skrøbelig tekst på en totalt selvsikker måde, eller provokere en følsom ballade med groovy Talking Heads-agtig percussion. Det understreger, at tingene måske ikke er, hvad de umiddelbart giver sig ud for at være, og det kan vi sgu ret godt lide.”
Albummet er præget af en selvsikker, og i virkeligheden usædvanligt fattet, fandenivoldskhed. Med fire numre nogenlunde klar, bookede bandet fire dage i studiet med DIY-veteranen Nis Bysted, sikre i troen om, at de nok skulle få et helt album i kassen. Og det gjorde de. På trods af vidt forskellige personlige og musikalske baggrunde, har Yunes fem medlemmer en intuitiv forståelse af hinanden. De har spillet sammen længe på kryds og tværs og føler sig trygge ved hinandens smag og meninger – ved at overlevere deres individuelle ideer til deres fællesskab. De stoler umiddelbart på hinandens mavefornemmelser, hvilket også afspejles ’ude i virkeligheden’. Test pladen med dine venner og I vil stensikkert have ret forskellige yndlingsnumre.
“Grundlæggende elsker vi at udfordre musikken og hinanden og derfor er processen sjældent statisk. Alle sangene har allerede lydt på mange forskellige måder og fortsætter med at ændre sig, når vi spiller dem live nu. Sådan er det bare. Vi ændrer os også hele tiden. Vi er vilde med den måde, pladen er endt med at lyde og synes, at den fanger så meget af det legende og fantasifulde, vi holder af.”
Rejsen til Marokko, hvor videoerne til Odd One Out og Low samt billederne til bandets singler og album blev til, var ligeledes spontant og løst planlagt: De vidste, de skulle afsted og at de skulle lave musikvideoer. Men instruktøren, Niklas Adrian, havde de aldrig mødt, før de sås i lufthavnen. Og intet ved videoerne, udover destinationen, var planlagt på forhånd. Alt foregik, som med tilblivelse af pladen, efter mavefornemmelse. En fælles ledestjerne, der hedder Yune.