PUMPEHUSET Præsenterer
Byhaven: The Colour + MILA

The Colour og MILA spiller koncerter i Byhaven den 31. juli. Som altid er der fri entré, og Byhaven åbner kl. 15.00 - koncerterne starter kl. 19.00. Nørrebro-mestrene i fried chicken, Poulette, serverer mad fra kl. 17.00 og baren bugner naturligvis af lækre Brooklyn-øl, naturvin og cocktails.

Onsdag
31. jul 2024
dørene åbner
15.00
Showet starter
19.00
Pris
Fri entré
The Colour
I mellem det retro og moderne skaber The Colour et farverigt univers af nostalgisk pop, hvor psykedelisk soul og berusende disco smelter sammen i en original lyd. Gennem et retrofuturistisk lydbillede af skæve, analoge synthesizers, brandvarme grooves og ekspressive vokaler, tages lytteren på en euforisk rejse uden for tid og sted.

I studiet består The Colour udelukkende af Adam Blinkenberg Koch, der skriver og producerer alt, samt spiller alle instrumenterne selv, men når musikken spilles live, er det med fuldt band, der garanterer en ekstatisk fest, hvor publikum får svært ved at stå stille.
Placeholder image
MILA
MILA er en artist med stor drivkraft, som er klar til at indtage den danske musikscene med en sprød international lyd. Med sine mørke elektroniske R&B-toner og varme flamenco-inspirerede rytmer omfavner MILA lytteren i et slør af moderne femininitet. MILA udforsker temaer som personligt opgør, mentalt helbred og pæn pige syndromet. Det er nærværende, forførende og råt. Byd velkommen til et powerhouse af en kunstner; MILA.
Placeholder image
?>