PUMPEHUSET Præsenterer
Byhavens åbningsfest: Tarick







Vi glæder os ustyrligt meget til igen at åbne porten til endnu en sæson i Byhaven aka Københavns længste sommerfest den 28. april. Vi lægger ud med et brag af en åbningsfest, hvor vi skal danse sol- og sommersæsonen i gang sammen med Tarick og hans sublime, stilsikre afropop med et nordisk twist. Amanda Baun og Kaddi Sawaneh sørger for dansegulv med sprøde toner fra DJ-pulten.


Byhaven åbner kl. 16.00 og Tarick spiller kl. 20.00.
Tarick
Tarick bringer det bedste fra to verdener, når han mixer sit afrikanske ophav med en moderne europæisk hiphop-lyd. Resultatet er en stilsikker afropop med et nordisk twist, der lyder som danske sommernætter under en tanzanisk stjernehimmel.Den 25-årige tanzaniske københavner har en vision om at øge fokus på afrikansk kultur og musik i Norden – et pakket dansegulv ad gangen. Tarick har lagt timerne i studiet, og han mestrer som en af de få danske afro-artister at levere sine tekster formfuldendt på både engelsk og swahili, præcis som afrolyden foreskriver det. At han samtidig er habil indenfor både rap og sang, er blot endnu en årsag til, at Tarick er et must at opleve live.Kærligheden til moderlandets sprog, kultur og livsstil er en rød tråd i musikken. Sangene handler om alt hvad et ungdomsliv indebærer af kærlighed, forelske og følelser, men også betragtninger om ophavet, han stammer fra, og samfundet, han lever i. Tarick har på egen krop oplevet, hvordan det er at føle sig fremmed uanset hvor man befinder sig. På baggrund af de oplevelser er hans mission sideløbende at bygge broer mellem folk, samt øge fokus på diskrimination og racisme. Alt sammen er pakket ind i varme rytmer og leveret med en selvsikker tro på, at folk fester med, når Tarick byder op til dans, selvom emnerne får en vis tyngde.Utålmodige afrobeat-fans kan se frem til hans debutalbum, som udkommer senere i 2023.




Fredag
28. apr 2023
dørene åbner
16.00
Showet starter
20.00
Pris
Fri entré
?>