PUMPEHUSET og Copenhagen Jazz Festival Præsenterer
Byhaven: SVIN + New Kids

Copenhagen Jazz Festival x Byhaven
Copenhagen Jazz Festival rykker ind i skyggen af Byhavens store kastanjetræ med to ugers grænsesøgende, nyskabende og udfordrende musik med bands, der helst går egne veje. Kom ind i dejlige omgivelser, nyd Byhavens håndplukkede barsortiment, og bliv blæst omkuld af jazzfestivalens mest eksplosive og vildtvoksende open air-program.


Fri entré! Haven åbner kl. 15 – koncerter dagligt kl. 17 og kl. 19.
----------------------------------------------

SVIN (kl 17.00)
Med fem kritikerroste albumudgivelser i bagagen og talrige turneer i både Europa, Rusland og på Balkan, samt festivaloptrædener på bl.a. Roskilde Festival, Eurosonic og by:Larm, har SVINs bastardrockbølger for længst bredt sig langt udover landets grænser. Oven på en koncert under Sharpe Festival i Bratislava fik de følgende rosende ord med på vejen fra det britiske magasin Louder Than War: “Normally bands like this create their genius in the flickering shadows on the underground but SVIN have enough ammunition to go the whole hog and take the dark power onto the main stages. They are that good.” - John Robb
Siden 2008 har SVIN udgivet 5 plader og arbejdet sig mod en tvetydig, mørk og kompleks lyd, der udfoldes på træblæsere, EWI, trommer, guitar og keyboards. I 2019 kastede SVIN sig ud i et samarbejde med Aarhus Sinfonietta, og opførte det ambitiøse værk Elegi (græsk for 'klagesang') til Aarhus Festuge. Gaffa var yderst begejstrede for opførelsen af det mere afdæmpede værk, og kastede fem stjerner efter koncerten. I 2021 udgiver de deres 6. studieplade på det tyske label Tonzonen.

New Kids (kl. 19.00)
"Vejen er bumlet og særdeles uforudsigelig, når man hopper om bord på New Kids-slæden, og præcis deri ligger charmen, ja faktisk hele identiteten. Så hvis man drages af det skæve og lettere fandenivoldske, varsles der om stormende forelskelse! New Kids indbyder skiftevis til total fordybelse og løssluppen dans på bordet med et raketfyrværkeri, sprængfyldt med skizofrene dynamikker og fantasifulde detaljer." – GAFFA

------------------------------------------------
Pumpehuset & Copenhagen Jazz Festival præsenterer:
1/7 Officiel åbningskoncert + Jeppe Zeeberg and the Absolute Pinnacle of Human Achievement
2/7 Yellow Spoon + Brother Magnus
3/7 Høbama + Røgsignal
4/7 KosmiK KloK + Marcela Lucatelli’s Brazilian Songbook
5/7 Homies + RKDIA
6/7 Neu Sierra + Thor de Force
7/7 SVIN + New Kids
8/7 Whistler + Harmony Gilgamesh Infamous Musical Circus
9/7 Shitney + Leizure
10/7 Astrid Engberg + Nejrup Trio
13/7 Mija Milovic + LALALAR

CopenhagenJazz Festival 2021 finder sted den 1.-24. juli på spillesteder i hele København. Læs mere og se hele Byhavens jazzfestivalprogram på www.byhavenkbh.dk/musik


Onsdag
7. jul 2021
dørene åbner
15.00
Showet starter
17.00
Pris
Fri entré
?>