PUMPEHUSET og Copenhagen Jazz Festival Præsenterer
Byhaven: Shitney + Leizure

Copenhagen Jazz Festival x Byhaven
Copenhagen Jazz Festival rykker ind i skyggen af Byhavens store kastanjetræ med to ugers grænsesøgende, nyskabende og udfordrende musik med bands, der helst går egne veje. Kom ind i dejlige omgivelser, nyd Byhavens håndplukkede barsortiment, og bliv blæst omkuld af jazzfestivalens mest eksplosive og vildtvoksende open air-program.
Fri entré! Haven åbner kl. 15 – koncerter dagligt kl. 17 og kl. 19.
----------------------------------------------

Shitney (kl. 17.00)
Siden 2015 har Shitney skabt og undersøgt kontraster i krydsfeltet mellem de akustiske og elektroniske lydlandskaber. Deres debutalbum "Earth Core" blev nomineret til DMA Jazz 2017 i kategorien Årets Særudgivelse, og de er nu aktuelle med med deres anden udgivelse på pladeselskabet ILK: "Post Vocal".
Fra nye vinkler formår Maria Faust, Katrine Amsler og Qarin Wikström på ny at forene det organiske med det syntetiske, og kaste nyt lys over urgamle temaer, der skaber relevant genklang i 2021.
Line up:
Maria Faust (EST) – saxophone, effects
Qarin Wikström (SE) - voc, elec., keys
Katrine Amsler (DK) - micro guitars, synths and drum programming

Leizure (kl. 19.00)
De unge københavnske no-wavere skriver sange, der slår pusten ud af dig, og deres kompromisløse æstetik eksploderer på en scene. Koket og dyrisk, ejer frontmand Sanderson salen – det ene øjeblik crooner han sig blidt ind i dit hjerte, og det næste flår han det ud af dit bryst og brøler mod himlen.
Før verden lukkede ned i efteråret, spillede Leizure deres første headliner-show på et udsolgt Loppen. Samme efterår udgav de også debutalbummet ‘Primal Hymns’, som musikmagasinet GAFFA kaldte årets bedste danske post-punk og gav fem flotte stjerner.
For nyligt er albummet så også kommet på vinyl, og havde det ikke været for en vis pandemi, skulle Leizure have brugt foråret på en sejrsrunde med koncerter i alle ender af landet. I stedet er touren rykket til efteråret, hvor der måske også begynder at være en ny udgivelse klar.

------------------------------------------------
Pumpehuset & Copenhagen Jazz Festival præsenterer:
1/7 Officiel åbningskoncert + Jeppe Zeeberg and the Absolute Pinnacle of Human Achievement
2/7 Yellow Spoon + Brother Magnus
3/7 Høbama + Røgsignal
4/7 KosmiK KloK + Marcela Lucatelli’s Brazilian Songbook
5/7 Homies + RKDIA
6/7 Neu Sierra + Thor de Force
7/7 SVIN + New Kids
8/7 Whistler + Harmony Gilgamesh Infamous Musical Circus
9/7 Shitney + Leizure
10/7 Astrid Engberg + Nejrup Trio
13/7 Mija Milovic + LALALAR

CopenhagenJazz Festival 2021 finder sted den 1.-24. juli på spillesteder i hele København. Læs mere og se hele Byhavens jazzfestivalprogram på www.byhavenkbh.dk/musik

Fredag
9. jul 2021
dørene åbner
15.00
Showet starter
17.00
Pris
Fri entré
?>