Scala og NIMĀ spiller i Byhaven den 28. juni og der er selvfølgelig fri entré. Byhaven åbner kl. 15.00 og koncerterne starter kl. 19.00.
Scala
Støvet hænger uforløst i luften, mens landevejene ind mod forstæderne bliver til scener fra en gammel amerikansk film. I indierockbandet Scala driver den længselsfulde guitar, det tunge klaver og det dynamiske baggrundstæppe de løgnagtige fortællinger om at finde sin plads i en tilværelse, hvor alt og intet er muligt på samme tid. Det drømmende heartlandrockede lydlandskab taler med et inderligt og underfundigt dansk tekstunivers sammen om forandringer, tvivl, hjemve, udlængsel og et uforgængeligt spinkelt håb om det romantiske og evigt umulige.
NIMĀ
NIMĀ er en københavnsk queer-artist med stærke rødder fra Iran. NIMĀ skriver sange til og om relationer, han igennem tiden er kollideret med. Han drages mod det eksakte moment, hvor to energier støder sammen på en måde, der kan mærkes helt inde i sjælen. Han er ikke bange for at føle og udtrykke sig, og hans lyrik bærer derfor præg af meget eksplicitte og nøgne følelser om kærlighed, tab og begær.NIMĀs musikalske univers er et cinematisk blend af R&B, soul og electro-pop med et melankolsk og dog håbefuldt twist. NIMĀ er meget inspireret af sin iranske kultur, der mærkes som melankoli og længsel i produktionerne, med samples fra gamle iranske klassikere. Det er vigtigt for NIMĀ at repræsentere sit etniske ophav i sprudlende og ørehængende melodier, poetisk lyrik og ikke mindst som en karakter på og uden for scenen.NIMĀ er aktuel med sin første single, OXYGEN og udgiver sin anden single BRAVE snart. BRAVE omfatter frygten for og
opbygningen af mod til at give sig helt hen til det ukendte, man er bange for. Sideløbende arbejder han med sit team på
færdiggørelsen af sin debutplade og i mellemtiden spiller NIMĀ mange live-shows. Senest har han spillet Arne Aksel, Space10 og til mange store Iran-demonstrationer rundt omkring i København.