Byhaven: Queer Concert in Byhaven

Queer Music Agency (QMA) holder Queer Concert i Byhaven den 14. juli og præsenterer koncerter med Taralillah, FreddyQ, Kedde og Sander Sanchez. Der bliver leveret tunes fra pulten af DJ NOVA og DJ MINERVA.

QMA repræsenterer udelukkende queer-artister med et ønske om at skabe mere diversitet og bedre vilkår i musikbranchen, hvor ca. 50% af dem som definerer sig som queer-personer føler sig diskrimineret. Hos QMA er der naturligvis først og frememst fokus på musik af høj kvalitet i forskellige genre, men derudover også meget fokus på kreativ frihed og på at man skal have lov at være den man er, uden at det bliver påtalt negativt.