PUMPEHUSET og Bands of Tomorrow Præsenterer
Byhaven: PIPI + Veruna

Musikmediet Bands of Tomorrow overtager Byhaven præsenterer deres bud på morgendagens stjerner på den danske musikhimmel.

PIPI
Kvartetten/Septetten PIPI er en dansksproget gruppe, der i deres musikalske udtryk er blevet sammenlignet med alt fra The Cure til TV2. De fire bandmedlemmer Frej, Gustav, Aske og Georg er fælles om at skrive både musik og tekst med det formål at dele personlige indtryk, følelser og oplevelser med omverdenen. Derudover har de fornemt følgeskab af Jonatan Csonka, Lukas Fisher og Bertram Kvist som live-band, medarrangører og ikke mindst rigtig gode venner.

PIPIs ord rammer en ungdommelig nerve – de første forelskelser, modstand i livet, hverdagens op og nedture – med relaterbare temaer og budskabet om, at engang imellem er det hele lidt nederen og det er okay. Lyden er et metaforisk omsvøb, med opmuntrende toner og rå produktioner i fortællinger om ikke-gengældt kærlighed og usikkerhed over at skulle finde sig selv i de unge 20’ere. PIPI klinger således af dyster, britisk rock og upbeat 80’er-pop – og af så meget andet, som de selv har svært ved at definere, hvor kommer fra. De fire medlemmer fik et tæt venskab i teenage-årene og fandt en fælles interesse i musikken. Derfor formår de altid at spore sig ind på hinanden og på et unikt output.

Veruna
Duoen bestående af Marcus Elkjer og Max Winding bolter sig i grænselandet mellem melodisk house og alternativ pop. ”Vi har dannet Veruna, fordi vi begge to savnede et legesygt frirum, hvori vi kunne eksperimentere med især house og techno, men også kormusik og hiphop, som f.eks. kommer til udtryk på nummeret ”Ill Cantore Del Sindaco”. Vi er drevet af vores egen nysgerrighed og ønsket om at undersøge det ukendte.” fortæller Veruna ifm deres debutalbum ’No Seatbelt At Mignight’, som udkommer den 25. marts.

No Seatbelt At Midnight er lyden af den fest, Veruna har haft i deres lille baggårdsstudie, som de nu inviterer deres lyttere med til. Det er et sted, hvor genrer og stemninger blandes i takt med nattens udvikling.

I kontrast til musikken er tekstuniverset melankolsk og følger kærlighedsforholdet mellem to mennesker fra første møde til sidste samtale – fra de første strofer i ”CM” (’She don’t want another friend / finally I can feel something’) til den afsluttende ”Through The Engine” (‘I will listen to your problems / I will be patient, understanding, but I cannot be your friend’).
Torsdag
12. maj 2022
dørene åbner
15.00
Showet starter
19.00
Pris
Fri entré
?>