PUMPEHUSET og Copenhagen Jazz Festival Præsenterer
Byhaven: Neu Sierra + Thor de Force

Copenhagen Jazz Festival x Byhaven
Copenhagen Jazz Festival rykker ind i skyggen af Byhavens store kastanjetræ med to ugers grænsesøgende, nyskabende og udfordrende musik med bands, der helst går egne veje. Kom ind i dejlige omgivelser, nyd Byhavens håndplukkede barsortiment, og bliv blæst omkuld af jazzfestivalens mest eksplosive og vildtvoksende open air-program.


Fri entré! Haven åbner kl. 15 – koncerter dagligt kl. 17 og kl. 19.
----------------------------------------------

Neu Sierra (kl. 17.00)
Neu Sierra har med sin varme, og insisterende vokal, indledt et nyt kapitel på den nordiske noir-rockscene, og den 28. maj udkom hendes støvede og støjende sange på debut-EP’en "Sulphur and Molasses".
Pladens titel er plukket ud af jazz-standarden ‘Spring Can Really Hang You Up The Most’, og refererer til en ‘spring tonic’, der efter sigende skulle rense blodet efter en lang, mørk vinter. “Sangen beskriver et kronisk mismod, som forstærkes i forårsmånederne, når ‘livet og lyset’ vender tilbage, mens man paralyseret ser til. Man ønsker sig en ‘spring tonic’, der kan fjerne de tunge skyer, men der skal stærkere sager til end bittersødt, tyktflydende sukkervand”, siger Neu Sierra opgivende.
Mørket er et gennemgående tema for sangerinden og autoharpisten, og det var svært ikke at høre varslet om netop den lange vinter i første-singlen ‘Dirty Me’, som Neu Sierra debuterede med i november. GAFFA kaldte den “en folket, dyster sang om et overgreb, der kanaliserer lige dele Nico og Nick Cave and the Bad Seeds. En rå, drømmende og vedkommende sang om seksualitetens alvor”. Siden kom den dragende og sensuelle single ‘For the Last Time’, og med de to singler, kunne Neu Sierra forleden fejre seks måneders rotation på P6 Beat.

Thor de Force (kl. 19.00)
Bag Thor De Force står den danske guitarist Thor Madsen. Thor De Force har udgivet to albums og en mini-EP med Bob Marley-numre i jazztrio-versioner på det Philadelphia-baserede label Ropeadope. Efter at have optrådt adskillige gange i New York med Thor De Force US-edition er Madsen nu klar til at præsentere den danske version af bandet med Anton Langebæk på elbas og Abdullah S. på trommer.
Det nyeste Thor De Force album "The Build" fra 2020 er en blanding af funk, future-jazz, instrumental hip-hop og prog-rock med bidrag fra Abdullah S, Stunn Gunn, Mads Michelsen, Lis Wessberg, Benjamin Kissi og Boe Larsen.
Om Thor Madsen:
Madsen boede i New York over en længere årrække fra slut-90erne og frem til 2009, hvor han vendte tilbage til København. Han var en del af det der kaldes "the downtown scene" centreret omkring klubber som Nublu og Izzy Bar, og han arbejdede endvidere som producer for studiet Temple Of Soul. Madsen har turneret og indspillet over hele verden med bands fra både Danmark og USA, bla. Butch Morris, Ari Hoenig, Matt Penman, Norah Jones, Ilhan Ersahin, Erik Truffaz, Juini Booth, Kenny Wollesen og Eddie Henderson. I Danmark er Madsen guitarist i Jazz Explorer Trio, Live Jive Jungle, The Song Remains, The Orchestra og Abdullah S. band.

------------------------------------------------
Pumpehuset & Copenhagen Jazz Festival præsenterer:
1/7 Officiel åbningskoncert + Jeppe Zeeberg and the Absolute Pinnacle of Human Achievement
2/7 Yellow Spoon + Brother Magnus
3/7 Høbama + Røgsignal
4/7 KosmiK KloK + Marcela Lucatelli’s Brazilian Songbook
5/7 Homies + RKDIA
6/7 Neu Sierra + Thor de Force
7/7 SVIN + New Kids
8/7 Whistler + Harmony Gilgamesh Infamous Musical Circus
9/7 Shitney + Leizure
10/7 Astrid Engberg + Nejrup Trio
13/7 Mija Milovic + LALALAR

CopenhagenJazz Festival 2021 finder sted den 1.-24. juli på spillesteder i hele København. Læs mere og se hele Byhavens jazzfestivalprogram på www.byhavenkbh.dk/musik


Tirsdag
6. jul 2021
dørene åbner
15.00
Showet starter
17.00
Pris
Fri entré
?>