PUMPEHUSET Præsenterer
Byhaven: Mono Mono + In Memoirs

Byhaven er Pumpehusets hyggelige udendørs sommerscene og bar. Haven er åben fra kl. 15.00 fra onsdag til lørdag og første band er på scenen kl. 18.30 - og der er altid fri entré. Byhavens køkken, El Jefe, byder på lækre sydamerikanske specialiteter hele aftenen.

__________________

Mono Mono

Duoen mono mono, består af Karoline Elsig og Jakob Franck. Karolines stemme sammenlignes med den flamboyante sangerinde Björks vokal, og når hun spiller på sin saxofon sammen med Jakobs forførende beats, opstår et unikt lydunivers. Mono Mono forfører deres publikum ind i et drømmeunivers af dynamiske lydbilleder, der er dekoreret med en blanding af elektroniske lyde, beroligende vokaler og hypnotiske saxofoner.


I skrivende stund er duoen ved at lægge sidste hånd på deres første EP, som udkommer til Juni. De første to singler Rumors og Feel er allerede udgivet og er blevet taget godt imod. Det internationale musik magasin JaJaJa Music, har i år sat dem på deres top 5 over danske lovende artister i 2018. Allerede fra start blev de spået en stor fremtid og udnævnt som «the new masterers of ambient synth» af Wonderland Magazine. Det beviste de også, da de i maj leverede et gennemført liveshow for en fuld sal på Filuren til sidste års SPOT festival.


”Når vi står på en scene foran et publikum, føler vi os så utrolig heldige. Det er dét tidspunkt, hvor vi har chancen for at fuldende vores univers, og det gør vi en stor dyd ud af.” – Mono Mono


Med over 200.000 streams på Spotify med deres første single ‘CityLights’ samt airplay på P3, gik Mono Mono lige i danskernes hjerter og strøg dermed direkte ind som nummer 1 på det elektronisk barometer. Med deres musik er de nået vidt omkring og har bl.a. fået airplay på: Amazing Radio, DR P3, P6 Beat, Svensk P3 og ByteFM, samt fået en masse omtale i både ind- og udenlandske medier.


”Vi designer selv visuals til vores performens, som ydermere er med til at fuldende netop det udtryk vi gerne vil inddrage vores lyttere i, samt understøtter den stemning vi skaber i vores musik.” - Mono Mono


Mono Mono har tilegnet sig stor live-erfaring, og har spillet koncerter i hele landet samt Berlin. Heriblandt kan nævnes: Support for Lamb i Store Vega, support tour for Chinah, Newbees Festival, SPOT festival, Plugout Festival, Atlas, Bygningen Vejle, Huset Kbh og mange flere. Med deres hidtidige bedrifter tegner 2018 som året, hvor Mono Mono for alvor har mulighed for at slå igennem med deres kommende EP.


In Memoirs

Med storladne synthesizere og drenget dagdrømme fejrer og kipper In Memoirs på hatten for 90'ernes helte og hjerteknusere.

In Memoirs sætter melankolsk indiepop-lyd til røde badedragter, palmetræer så langt øjet rækker og fancy sportsbiler, der drøner rundt i den californiske summersol. Bandet indfanger lyden af stemningerne fra Beverly Hills 90210 og andre store 90'er-serier. Det kreative output bag projektet er Morten Fillipsen, der kommer fra Esbjerg. Han har siden skoletiden beskæftiget sig med musik.
Lørdag
23. jun 2018
dørene åbner
15.00
Showet starter
18.30
Pris
Fri entré
?>