PUMPEHUSET Præsenterer
Byhaven: Love People + Flawless Victory + Gabriella Vergilov (dj) + Brynjolfur (dj)












Love People indtager Byhaven den 13. maj. Byhaven åbner kl. 15.00 og først koncert starter kl. 17.00 - som altid er der fri entré


Love People
Love People er en pop-dup bestående af Esben Hjort (vokal, trommemaskine, mundharpe, keyboard) og Christian Kier (vokal, akustisk guitar). Det musikalske univers kan bedst beskrives som en art renæssance-pop. Den indrammer de to medlemmers mange tænkte tanker og gjorte erfarginer fra livets underfundige lomme, der et sted på kanten af udlevet ungdom, men hvor naive forestillinger om fremtidens frembringelser stadig producerer sult og kraft. Intentionen bag lyden og lyrikken er stor som et kontinent, mens tonerne dog fanger lytteren an med en lethed, som både rummer nostalgiens glinsende skær og samtidens længsel efter lyse tider og storhed. De harmoniske - måske endda sofistikerede - strøg minder lytteren om kærlighed og livets flertydighed og er ikke mindst et vidnesbyrd om et mangeårigt venskab.
Flawless Victory
Efter tre års udgivelsespause er Flawless Victory tilbage med et nyt og punket udtryk. Den kommende EP Lazy Dayz (udgives d. 12 maj på Scammer Records) består af fire surrealistiske fortællinger, hvor Prodigy-inspirerede breakbeats, legesyge produktioner, dekonstruerede strygerarrangementer og rablende punktekster udgør EP'ens kerne.



Det er lyden af sene nattetimer, mødet med mærkelige karakterer, angsten dagen derpå, slørede barndomsminder og nostalgiske referencer. Det er kemikalie X hældt ud over din gamle pladesamling. Det er dine gamle hardcore-singler smeltet sammen med dit downloadede iTunes bibliotek fra 2007. Det er sleazy og bizart, gakket og ulækkert, frækt og energisk. Det er Ed, Edd og Eddy der downloader Ableton, mens Amnesia Scanner og Slowthai deler en bong i køkkenet.


Gabriella Vergilov (dj)
Den københavnske producer, DJ og sangerinde med et idiosynkratisk bud på elektronisk musik er defineret af smittende tilstedeværelse på scenen, en karakteristisk finesse i hendes produktioner og en besat passion for lyd og æstetik.



Som DJ er hendes smag forankret i drivende, syre, dynamisk og dyb techno med et house-snit og et strejf af rave og 90'er-dansemusik, inspireret af old school-ligaen Jeff Mills, DVS1, Ben Sims, DJ Bone, Robert Hood og Laurent Garnier.


Brynjolfur (dj)
Brynjolfur, der er bosat i København, har været passioneret omkring elektronisk dansemusik siden sin barndom, og opdagede kunstnere som The Prodigy og Depeche Mode gennem MTV sent om aftenen. Hans kærlighed til en bred vifte af elektroniske dansemusikgenrer førte ham til DJ-residencies på Københavns bedste house- og technoklubber. Kendskab til dansemusikkens historie er tydelig i hans produktioner og DJ-set, der blander forskellige genrer fra forskellige tidsaldre for at skabe en unik lyd, der er både nostalgisk og banebrydende.

Som kunstner er Brynjolfur kendt for sin alsidighed. Hans portefølje af udgivelser på bemærkelsesværdige labels viser hans evner som producer og komponist. Han har optrådt ved forskellige arrangementer rundt om i verden, herunder Roskilde Festival, Sónar Festival og HÖR Berlin, både som DJ og med sit todelte live-set











Lørdag
13. maj 2023
dørene åbner
15.00
Showet starter
17.00
Pris
Fri entré
?>