PUMPEHUSET og Copenhagen Jazz Festival Præsenterer
Byhaven: Høbama + KosmiK KloK + Marcela Lucatelli’s Brazilian Songbook

Copenhagen Jazz Festival x Byhaven
Copenhagen Jazz Festival rykker ind i skyggen af Byhavens store kastanjetræ med to ugers grænsesøgende, nyskabende og udfordrende musik med bands, der helst går egne veje. Kom ind i dejlige omgivelser, nyd Byhavens håndplukkede barsortiment, og bliv blæst omkuld af jazzfestivalens mest eksplosive og vildtvoksende open air-program.


Fri entré! Haven åbner kl. 13 – koncerter kl. 14, 17. og 19.
----------------------------------------------

• Høbama (kl. 14:00)
Trioen Høbama trækker direkte inspiration fra den europæiske og amerikanske free jazz fra 1960'erne og 70'erne, særligt de små kammerensembler ledt an af folk som Jimmy Giuffre, Paul Bley og Steve Swallow – og fra ambiente kunstnere som Jon Hassel og Brian Eno. Ud af gruppens improvisationer springer temaer og musikalske skitser til videre komposition. Alle tre musikere er en del af gruppens kompositoriske proces.

Gruppen blev dannet i begyndelsen af 2016, under den danske trompetist og komponist Claus Højensgårds toårige ophold i Bologne. Her mødte han pianist Emanuele Maniscalco, der netop var hjemvendt efter et længere ophold i København. Sammen besluttede de sig for at danne en elektrisk, basløs trio med trommeslager Nelide Bandello. Kort efter drog trioen på en kort turné i Italien og gik efterfølgende i studiet i Bologne med hjælp fra producer og tekniker Pierluigi Ballarin (Unnecessary Recordings). Resultatet blev en anmelderrost, selvbetitlet debut på det danske label Gotta Let It Out i august 2018.

Senest har trioen indspillet et album med den danske stjernebassist Anders "AC" Christensen, der udkommer i år.

• KosmiK KloK (kl. 17:00)
Til efteråret udkommer "KosmiK KloKs" første LP. Den er et duosamarbejde mellem trommeslager P.O. Jørgens og pianist Christian Rønn. Allerede nu, inden udgivelsen, har de to besluttet, at det næste skridt for "KosmiK KloK" er at transformere sig til en kvintet, der fortsætter duoens elektriske lyd, nu i en langsom, tung og alligevel til tider frenetisk Doom-Stoner-Jazz.
Indtil videre er gruppen en kvartet - måske når "KosmiK KloK" at blive en kvintet inden Copenhagen Jazz Festival, men det er vigtigst at finde et femte medlem, som passer ind - og udvider "KosmiK KloK"s potientiale, frem for at haste noget igennem. Indtil videre er den stærke udvidelse personificeret ved Maria Bertel fra Gud er Kvinde og Selvhenter samt den enestående musikalske “støj"-guitarist Tanja Vesterbye Jessen, bl.a. kendt fra Nasa Dude, Distortion Girls, FISSE og solo-udgivelser i eget navn.

• Marcela Lucatelli’s Brazilian Songbook (kl. 19:00)
Den brasilianske sangskat møder nyskabende stemmeeksperimenter og rå improvisation i hænderne på Marcela Lucatelli og et tophold af nysgerrige danske musikere med Anders Vestergaard (trommer), Rasmus Kjær Larsen (tangenter) og Lars Bech Pilgaard (guitar).
Det brasilianskfødte stemme-ikon Marcela Lucatelli dykker ned i sit hjemlands uudtømmelige sangskat. Med udgangspunkt i sine ekstreme vokalteknikker tager Lucatelli værker, udødeliggjort af mestre som Antônio Carlos Jobim og João Gilberto, under kærlig behandling. Med sit band af progressive musikere fra den danske musikscene fusionerer Marcela Lucatelli skæv samba, eklektisk freejazz, bossa nova, metal, opera, akavet pop og alt derimellem.

Marcela Lucatelli er en bemærkelsesværdig skikkelse, der forener ny kompositionsmusik, vokaleksperimenter og ofte politisk ladede performances. Hendes musik er både blevet fremført DR VokalEnsemblet, Neue Vocalsolisten Stuttgart og den radikale gruppe Apartment House for nu blot at nævne nogle få. Ligeledes har hun medvirket på en lang række prominente festivaler som Ultima, Copenhagen Jazz Festival og WOMEX. I 2019 modtog hun Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens talentpris.
Til at fremføre sin Brazilian Songbook har hun samlet et hold af markante danske musikere. Bandet bestående af Anders Vestergaard (trommer), Rasmus Kjær Larsen (tangenter) og Lars Bech Pilgaard (guitar) kunne man bl.a. opleve til sidste års DMA Jazz på Bremen Teater, hvor de gav en overlegen opvisning. Marcela Lucatellis Brazilian Songbook er et unikt møde mellem tradition, nytænkning, koncert og performance.

------------------------------------------------
Pumpehuset & Copenhagen Jazz Festival præsenterer:
1/7 Officiel åbningskoncert + Jeppe Zeeberg and the Absolute Pinnacle of Human Achievement
2/7 Yellow Spoon + Brother Magnus
3/7 Høbama + Røgsignal
4/7 KosmiK KloK + Marcela Lucatelli’s Brazilian Songbook
5/7 Homies + RKDIA
6/7 Neu Sierra + Thor de Force
7/7 SVIN + New Kids
8/7 Whistler + Harmony Gilgamesh Infamous Musical Circus
9/7 Shitney + Leizure
10/7 Astrid Engberg + Nejrup Trio
13/7 Mija Milovic + LALALAR

CopenhagenJazz Festival 2021 finder sted den 1.-24. juli på spillesteder i hele København. Læs mere og se hele Byhavens jazzfestivalprogram på www.byhavenkbh.dk/musik


Søndag
4. jul 2021
dørene åbner
13.00
Showet starter
14.00
Pris
Fri entré
?>